Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

4 Bægre, reliefbelagte Kopper samt Skaale, der er Efterligninger af Ud- skæringer i Rhinoceros. Det hvide kinesiske Porcellæn er i sin fineste Kvalitet gullig-hvidt, mælke- eller elfenbensfarvet, stærkt transparent og i Besiddelse af en Overflade, som kan minde om blødt europæisk Porcellæn. Andre Arter har en kold, blaalig eller grønlig Tone som al- mindeligt haardt Porcellæn. Sit Centralsted har denne blanc de Chine- Industri lige siden Ming-Dynastiets senere Dage haft i Distriktet Té- hoa, Provinsen Fokien. En alle Dage mægtig Udførsel herfra til Europa har man villet forklare saaledes, at Kineserne selv skulde have fundet mindre Behag i dette udekorerede Porcellæn, der baade i St. Cloud, Meissen og Chelsea blev Forbilledet for det tidlige europæiske. Hvor- om alting er, danner det med sin Farveløshed en mærkelig Modsætning til de stærke koloristiske Virkninger, som Kineserne ellers yndede i deres Porcellæn, og som ikke mindst aabenbarer sig i deres utallige Varer med skønne farvede Glasurer. De farvede Glasurer skyldes Iblandinger i den ellers farveløse Glasur af Oxyder af Metaller, navnlig Jærn, Kobber, Kobalt, Mangan og Antimon. Af Antimon fik man en gul Glasur, af Mangan en violet i forskellige Toner (deriblandt den skønne aubergine, kinesisk Kia- pi-pe), af Kobberet saavel en turkisfarvet som en grøn og flere røde, deriblandt den berømte sang de boeuf (Lang yao), af Jærn baade den kapucinerbrune og den højtskattede jadegrønne Celadon. Naar et og samme Oxyd ikke alene kunde fremkalde allehaande Variationer af en enkelt Farve, men for nogle af Metallernes Vedkommende saa for- skellige Farver som de sidstnævnte, og naar Oxyderne tillige kunde afføde alle de Forvandlings- eller Transmutations-Glasurer, for hvilke Franskmændene har Fællesbegrebet flambés, medens Englænd- erne har døbt dem enkeltvis med talrige Navne efter Dyr, Planter og Ædelsten, beroede det snart paa de skiftende Temperaturer under Brændingen, snart paa Tilførselen til Ovnen af oxydbefordrende eller reducerende Luftarter. Utvivlsomt skyldtes flambé’erne oprindelig Uheld under Brændingen, mislykkede Bestræbelser for at tilvejebringe en ensfarvet og ensartet dækkende Glasur. Men disse Uheld forstod Kineserne omtrent fra det 18de Aarhundreds Begyndelse at beherske og vende til en Vinding for deres Kunst. Med Rette regnes de farvede Glasurer og flambé’erne til de højeste Triumfer, den kinesiske Keramik har fejret, og med Rette skattes der- for særlig højt en lille Gruppe af Porcellæn, der paa Biskuit er deko- reret med flere farvede Glasurer paa et og samme Stykke og i et som oftest harmonisk koloristisk Sammenspil. Dpt navnkundigste Stykke af denne Art er en Statuette af Kuan-yin i et buddhistisk Tem-