Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

5 pel i Peking. Men ogsaa i flere af de europæiske Samlinger er Arten smukt repræsenteret, navnlig med nogle store korthalsede Krukker med dels figurlig, dels ornamental Dekoration, der stedvis tegner sig i den uglaserede Biskuit, men hvis Konturer i øvrig snart er ophøjede, snart indridsede i det vaade Ler for at dæmme op mod de farvede Gla- surers udprægede Tilbøjelighed til at flyde over. Ligesom flambé’erne oprindelig opstaaede ved Uheld, men endnu langt tidligere beherskede og udviklede til en raffineret Pryd for Por- cellænet var de krakelerede Glasurer, som beroede paa, at Skærv og Glasur sammentrak eller udvidede sig forskelligt under Branden. Ifølge Père d’Entrecolles, hvis to berømte Breve henholdsvis fra 1712 °g 1722 fra Ching-tê chên hører til Hovedkilderne for vort Kendskab til Kinas Porcellæn*), befordredes denne forskellige Elasticitetskoeffi- cient ved en Tilsætning til Glasuren af Hua shih, hvilket baade kan etyde Steatit eller Klæbersten og hvidt Glimmer. Men foruden at nogle farvede Glasurer, saaledes Turkisglasuren og den gule, krake- erede af sig selv, var der vistnok andre Maader, paa hvilke Krakelurer lod sig fremkalde. Egnede til at fremme dem var f. Ex. ifg. en anden kinesisk Kilde Opvarmning i Solen og hastig Afsvaling i koldt Vand af det ubrændte glaserede Kar. Paa forskellige Fremgangsmaader tyder ogsaa de meget forskellige Former, hvorunder Krakelurerne optræder. Selv sammenligner Kineserne dem efter deres Størrelse og Tegning snait med revnet Is, snart med Krabbekløer, snart — naar de er gan- ère d Entrecolles’ »Lettres édifiantes et curieuses« er ofte optrykte og over- satte, senest i Bushell’s »Description of Chinese pottery and porcelain, being •i translation of the T’ao shuo« (Oxford, 1910). Det kan her være Stedet at minde om det andet vigtige Kildeskrift til vort Kendskab til det kinesiske orcellæns Historie og Teknik, Stanislas Julien’s »Histoire et fabrication de a porcelaine chinoise« (Paris, 1856), der i Hovedsagen er en Oversættelse af et kinesisk Manuskript fra 1815, Ching-tê chên t’ao lu, d. v. s. Ching-tê chên- orcellænets Historie. Den Dag i Dag har disse Skrifter bevaret deres store etydning trods Oversættelsesfejl og andre Misforstaaelser, som senere Forsk- i>lnn hai afsløret. De sidste Tiders Kendskab til den gamle kinesiske Keramik Mier dog paa et stærkt udvidet Grundlag, nemlig dels paa de mangfoldige e 1 und af alle Arter af denne Keramik, dels paa nye Kildeskrifter, som t en engelske Læge og Sinolog, den ovenfor nævnte Bushell, har fremdraget, ørste Række Hsiang Yilan-p’ien’s »Samler-Album« fra det 16de Aarhundred, «»ni forehgger i Farve-Facsimiler og udførlig kommenteret (Oxford, 1908), ■’ lit den nys anforte T’ao shuo, d. v. s. en »Keramik-Beskrivelse«, forfattet a iu Yen ca. 1774 (Oxford, 1910). Samtlige her nævnte Værker findes i UHstindustrimuseets Bibliothek. Om den Forsigtighed, hvormed saavel Far- ” am*er~Album’ets« Gengivelser som Forfatterens Farve-Betegnelser i nin<>I0Xli^ Saa fortiente Bushell’s Oversættelse bor modtages, se Indled- r/>r ^°^sons Artikel-Række »Wares of the Sung and Yüan dynasties«, e ur,ln9ton Magazine, April 1909, p. 18 ff.