Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

6 ske smaa og tætte — med Forelle-Skæl (Franskmandenes truité-). løvrig blev deres Net ofte fremhævet ved Indgnidning med Tusch eller rød og brun Farve. I de hidtil nævnte Arter forekommer der intet egentligt Maleri, idet de paagældende Porcellæner blev dyppet i de krakelerende eller far- vede Glasurer eller paaførtes disse med en Pensel, der ikke forudsatte nogen øvet kunstnerisk Haand. Et tredie mekanisk Middel til Paa- føring af farvede Glasurer var Sprøjtning eller Blæsning, som foregik ved Hjælp af et Bambusrør med fint Gaze for den ene Munding. Det brugtes navnlig til Grunde omkring udsparede Medaljoner med selv- stændig Dekoration eller til hele Grunde, paa hvilke der bagefter paa- brændtes en mere eller mindre let Dekoration i Guld. Af de farvede Glasurer synes en rød og en blaa at have egnet sig særlig for Spredning paa denne Vis. Bedst kendt er Englændernes powdered blue, paa Fransk le bleu soufflé, som i Tonen nærmer sig lapis lazuli, medens den med Pensel malte blaa paa det kinesiske Porcellæn har mere Lighed med Safiren. En rød soufflé med spredte blaa Prikker har Amerikanerne givet Navnet robin’s egg (Rødkælk-Æg). I rent bogstavelig kunstnerisk Forstand er det naturligvis først med Penslens Anvendelse til dekorativt Maleri, det kinesiske Porcellæn naar sin endelige, sin højeste Udvikling. De Farver, der benyttedes til saadant Maleri, var dels Under-, dels Overglasurfarver. Ved Under- glasurfarver förstaas de Pigmenter, som taaler Højildens Tempe- ratur, og som følgelig kan paasættes, forinden Porcellænet glaseres og brændes. For saa vidt der skal kunne males med disse Pigmenter og ikke blot glaseres, er de endnu i vore Dage kun faa, og de var i ældre Tider endnu færre. En grøn Farve, som faas af Chrom-Oxyd var saa- ledes ukendt for Kineserne, og det samme gælder den saakaldte »rose pink«, som Englænderne har opfundet, samt en sort og en graa, der i allehaan.de Nuancer nuomstunder uddrages af Indiums Oxyd. I Aai- hundreder var Kineserne saa at sige udelukkende henviste til at male under Glasur med kun to Farver: en rød og en blaa. Deraf var den blaa uden Sammenligning den mest anvendte. Kvantitativt opvejer det blaamalede kinesiske Porcellæn, som findes i Verden, uden Tvivl alle andre Arter af kinesisk Porcellæn tilsammen. At benytte Kobalt-Oxyd til Malerier ibiaat-under-Glasur var efter alt at dømme ingen kinesisk Opfindelse. Først under Yüan-Dy- nastiet hører man i Kina Tale om en saadan Kunst, og de ældste ægte daterede Exempter paa den er maaske endda næppe meget ældre end fra Chia Ching’s Tid (1522—66). Allerede flere Aarhundreder tidligere havde baade persiske og syriske Pottemagere brugt den kobaltblaa Farve