ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
175 forsyne sig selv i saa Henseende (specielt med »armorial china«), tak- ket være navnlig Samson. Et udmærket Vidnesbyrd om den stedse stigende Yndest, hvori kinesisk Porcellæn staar i Europa, er denne store »Imitator«s vellykkede Bestræbelser for ogsaa paa dette Omraade at sprede sine Varer over vor Verdensdel. For mere nærliggende og uendelig mangfoldigere Vidnesbyrd i sidst- nævnte Retning behøver man iøvrig aldrig at være i Forlegenhed. Ved enhver Auktion, i enhver Forretning, hvor der sælges kinesisk Porcellæn af nogen Rang, erfarer man kun altfor let, at dette Omraade har talløse lidenskabelige Liebhabere, og at dets Pris-Niveau forlængst ■— navnlig af de amerikanske Samlere — er løftet op i de kostbareste Rariteters Regioner. At orientere Læserne m. H. t. Priserne paa gammelt kinesisk Porcellæn falder indenfor Haandbogens Plan, men for store Deles Ved- kommende lader det sig desværre kun gøre paa et Grundlag af den løseste Beskaffenhed. Thi ikke blot har Krigen naturligvis paa dette Omraade, som paa alle andre, øvet sin Indflydelse, men paa faa Om- raader er Forstaaelsen af Tingenes Vurdering saa betinget, som paa dette, af Selvsyn, af Førstehaandskundskab til Tingenes Kvalitet, hvorom end ikke de bedste Farvegengivelser, end sige Ord, kan give en Forestilling. Hertil kommer, at Øjeblikket for en Orientering som den, der skal forsøges i det følgende ikke blot paa Grund af Krigens Efter- virkninger er uheldigt, men er ugunstigt ogsaa af den Aarsag, at Pri- serne paa kinesisk Porcellæn paa det europæiske Marked netop nylig er begyndt at undergaa Svingninger, der hænger sammen med Forskyd- ninger i Smagen. Det var i Europa i mange Aar den almindelige Op- fattelse (som man kan møde endnu f. Ex. i Zimmermann’s Bog fra 1913), at den kinesiske Keramik var i bestandig Udvikling langt ind i K’ang Hsi-Tiden og naaede sin højeste Blomstring med den. Under disse Om- stændigheder kunde man endnu for faa Aar siden købe det kraftige °g djærvt-dekorative Porcellæn fra den senere Ming-Tid langt billigere end det forfinede og elegante K’ang Hsi-Porcellæn. Det sidste er ganske vist ikke blevet billigere endnu; tværtimod er det paa de to nylige J°hanneum-Auktioner blevet betalt med svimlende Priser, som stiller alle tidligere Record-Priser aldeles i Skygge. Men Ming-Porcellænet er blevet dyrere, idet den Opfattelse aabenbart er ved at bane sig Vej, at Kinas Keramik havde sin bedste Tid, før den kom i nogensomhelst Berøring med Europa. Der er derfor de Samlere nu, for hvem »Ming« er finere end »K’ang Hsi«, og »Sung« end finere end »Ming« og hverken »Tang« eller »Han« til at komme udenom. Føleligst er foreløbig Pris- Stigningen paa Porcellænet fra den senere Ming-Tid, mindre det blaa-