Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
malede, end det tre- eller femfarvede. Men ogsaa paa Priserne paa
Gravfundene fra Han- og T’ang-Tiden (for ikke at tale om Sung-Tiden)
mærkes det, at endog for disse simple Lersager har nu de store Samlere
aabnet deres Saloner.
Selv synes Kineserne endnu ikke at skatte de ældste Frembringelser
af deres Keramik altfor høj t. Med smukke friseringer (»silverglaze«) sælges
i Kina Han-Tidens store bronzeformede Vaser med relieferede Ringhanke
i Løvemasker for Priser, der svarer til 4—500 Kr.; de samme sælges
i Paris for 4—6000 francs. Med en »flyvende Galop« i Relief (se p. 35)
er de noget dyrere; uden friseringer er de ikke meget værd, hverken i
Kina eller Europa. Andre »Han-Varer«, saasom »hill-jars« og »granary-
urns« (se ligeledes p. 35) hævder lignende Priser, som de store Vaser.
Hvad Tang-Tidens Gravfigurer angaar, er de i disse Aar i saadanne
Masser paa Markedet i Kina (baade ægte og falske, de sidste naturligvis
til samme Priser som de første), at deres Handelsværdi her er minimal.
Store og statelige Kameler, Heste, Tyre, Jord-Aander osv. (ægte og
falske eller en Blanding af begge Dele), købes for mindre end et Par
Hundred Kroner pr. Stk. i Kina og falbydes altsaa med en glubsk
Avance, naar de selv i mindre Exemplarer i Paris gør Fordring paa flere
tusind francs. Forholdsvis endnu dyrere end de store, groteske Figurer
er her de smaa graciøse, navnlig Kvindefigurerne. Smaa Køer, liggende
Faar, Svin, der føres i flokkevis fra Kina og her koster fra 10—20 Kroner
pr. Stk., præsenteres i Paris eller London som Sjældenheder, der ikke
kan sælges for mindre end 200—500 fres. Paa Markedet i Paris var i
Foraaret i 1920 endog en Figur til 12,000 fres. Skønt den var mere end
almindelig smuk, ogsaa dobbel saa stor som de største ellers og aaben-
bart en Kunstners Værk i Modsætning til de andre Fabriksvarer, var
der dog sikkert forudset en umaadelig Fortjeneste paa den.
Om Priserne paa ægte Krukker, Kander, Fade osv. med flammede
eller ensfarvede Glasurer fra T’ang-Tiden kan vi kun oplyse, at de paa
Worch’s Auktion i Paris, Novbr. 1921, solgtes forholdsvis billig, fra ca.
1500—2500 fres. Forudsat at de falske Ting ogsaa paa dette Omraade
har samme Pris som de ægte, er de sidste ogsaa i Kina snarere sjældne
end skattede og dyre; thi fugleformede falske Kander af den Art, vi
har afbildet under Fig. 293, er nylig købte derude for ca. 100 Kr. pr. Stk.
Slet saa ødselt, som Kina i de senere Aar har set sig i Stand til at til-
fredsstille Efterspørgselen i Europa efter Han- og Tang-Tidens Kera-
mik, har det ikke kunnet imødekomme Kravet her paa de forskellige
af Sung-Tidens Frembringelser, skønt sikkert alt, hvad der blot paa
nogen Maade lod sig præsentere som saadanne, er draget frem og kastet
ind paa det europæiske Marked. Om den Mistro, hvormed man bør