Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

205 2. PORCELLÆNET I Kinas Keramik er Forholdet mellem Porcellæn og andre Potte- magerarbejder, Lertøj, Stentøj etc. dette, at Porcellænet er nær sagtalt, det øvrige sammenlignelsesvis lidet. I Japan er Forholdet lige det om- vendte. Ganske vist har Japan haft en Porcellænsfabrikation, som var omfattende nok. Men overvejende skabt, som den blev, efter kinesiske Forbilleder og fremgaaet for en stor Del af Konkurrencen med Kina om Exporten, har den lidet af det indfødte og individualistiske Præg, der er Tiltrækningen ved Landets øvrige Keramik. For Japanerne selv har Porcellænet da heller aldrig spillet en Rolle, der kan sammenlignes med Stentøjets. For det fineste Stykke Porcellæn foretrækker den japanske Kender i første Række et Stykke grovt koreansk Lertøj af høj Alder, i anden Række en eller anden raat udseende, men for hans Øjne raffineret formet, bedaget Chaivan. I tredie Række kommer kinesisk Porcellæn, først i fjerde japansk. Hvad gammelt »Imari«-Porcellæn angaar, hvoraf Europa har konsumeret uhyre Masser, gider Japaneren ikke eje det. At mange Fabriker for Porcellæn har staaet under Beskyttelse af de japanske Fyrster og med stor Bekostning først og fremmest har arbejdet for disse, hvoraf adskillige var fine Kendere, det viser dog, at Japanerne ingenlunde har savnet Sans for Stoffet eller været uden Ønsker om at bringe nye Skønheder ud af det. Meget lærerigt for os Europæere vilde det være, om man fra japansk Side en Gang vilde samle, hvad man i Henseende til Porcellæn anser for typisk japansk, som ganske ufor- dærvet af fremmed Smag. Som Forholdene nu er, kan en Europæer næppe drage denne Grænse. Nogle store Grupper af Japans Porcellæn kan han ganske vist med Lethed udpege som typisk Export-Porcellæn, °g mange fine Enkeltstykker vil han selv i de europæiske Samlinger kunne udpege som oprindelig bestemte for Japanernes egen Mund. Men en skarp Sondring af hele Stoffet ud fra japanske Synspunkter vil han ikke kunne foretage. Lad os tilføje, at den Sondring mellem Porcellæn paa den ene Side og de andre keramiske Produkter paa den anden, vi her staar i Begreb med at foretage, sikkert er i grundig Uover- ensstemmelse med japansk Betragtningsmaade. Som Kineserne har ördet y ao saavel for Porcellæn som for Stentøj og Lertøj, har Japanerne fællesbetegnelsen yaki for den hele Keramik, og indtil fornylig*) kunde intet ligge dem fjærnere end en Deling af denne efter Stofferne. I'or Overblikkets Skyld synes det os dog nødvendigt at foretage en ) I de senere Aar skal det i dannede Kredse i Japan være blevet Skik og Brug at skælne mellem Arterne. For Porcellæn findes nu Ordet toki, for Stentøj jiki, for Porcel- læn og Stentøj Fællesbegrebet tojiki, medens simplere Lertøj hedder tsuchiyaki.