223
Fig. 345-346. Porcellæn med Belægning at
Émail cloisonné. Provinsen Owari, 19de
Aarh.s 1ste Halvdel. Nationalmuseet,
Stockholm.
Himeji (Provinsen HARIMA; fra 17de Aarh. s 1ste Halvdel
1868; Blaamaling og Celadon-Porcellæn).
Meppö (Provinsen KISHU; Celadon med Dekoration i Relief under
Glasuren og gærne stemplet »Zuishi«,
fordi det er grønt som et Græs af
dette Navn).
Aizu eller Wakamatsu (Provinsen
IWASHIRO; fremstillede fra 1845
et Halvporcellæn, men fabrikerer nu
et ægte Porcellæn af Æggeskals-Kva-
litet og dekoreret i blaat under Gla-
sur. Beskæftiger ca. 1000 Personer).
Ola (Provinsen MUSASHI, i Nær-
heden af Yokohama ; fra 1879 ; Leder :
Miyagawa Kozan, der antog det fra
alle Udstillinger bekendte Navn Ma-
kuzu; kopierer med stor Dygtighed
gammelt kinesisk Porcellæn).
Koishikawa (Forstad til Tokyo;
fra ca. 1900; fint blaamalet Porcellæn; forsøger at efterligne den blege
røde kinesiske Glasur). Endelig
TOKYO, der fra 1863 har en Skole af dygtige Dekoratører, hvis
Farver dog mere ligner almindelige Malerfarver end Emaljefarver.
Arbejder mest for det europæiske Marked. Yndlings-Emner: de 16
Rakan (»Arhat«), de 7 Lykkeguder, store Sammenstillinger af hellige
eller historiske Figurer. Arbejder dog senest ogsaa i naturalistisk Ret-
ning. Karakteristsisk for Tökyö-Malerne er deres Anvendelse af Grunde,
som bestaar af Guldprikker. Det mest renommerede Værksted for
denne Slags Arbejde (e-tsuké) er i Øjeblikket Værkstedet Hyöchien
(Fig. 3211’), der er etableret i Halvfjerserne af forrige Aarhundred.
Om den seneste Virksomhed i Tökyö og andet Steds i Japan, i hvilken
vore Dages Samlere næppe vil være stærkt interesserede, se iøvrig
sidste Afsnit i Brinkley’s Bog samt de officielle Beretninger om Japan
Paa de sidste Verdensudstillinger i Paris. —
For det moderne japanske Porcellæn dikteres Priserne i Europa
naturligvis af Grossister og Detaillister i denne i Øjeblikket noget de-
»ioderede »Branche«. Hvad det gamle angaar, hævder det end ikke for
de bedste Kvaliteters Vedkommende blot tilnærmelsesvis samme høje
Vurderinger, som det kinesiske Porcellæn. Paa Hayashi s to Auktioner,
der fandt Sted 1902 og 1903, og som endnu længe efter ansaas for