Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
»noterende« m. H. t. alle Arter af Japans Kunst, solgtes udvalgte Styk-
ker af Hirado-, Nabeshima- og Kutani-Porcellæn, uden at noget heraf
betaltes med over 500 francs. I det sidste Tiaar har Japans Porcellæn
saa at sige været forsvundet fra Antikvitetsmarkedet, fortrængt af
Kinas, om hvilket al Interesse imidlertid har samlet sig. I dette Forhold
har de to oftere omtalte Johanneum-Auktioner, der for Kinas Ved-
kommende, under de p. 179 fremhævede Forudsætninger, maa antages
at have fastsiaaet Priserne for en Aarrække, næppe medført andet end
en ganske forbigaaende Afbrydelse. Thi hvad der her bragtes under
Hammeren af japansk Porcellæn og undtagelsesvis opnaaede høje,
delvis enorme Priser, var for en stor Del Pragtstykker af Kakiemon-,
Imari- eller blaamalet Arita-Porcellæn, som alte Dage vil have deres
Publikum, og som formodentlig ved denne Lejlighed havde særlig let
ved at finde et Publikum mellem Krigstidens Parvenuer og Protzere.
Foruden ved Størrelse og Pragt øvede disse Ting jo endda den Tiltræk-
ning at stamme fra kongelig Besiddelse, og endelig havde de det For-
trin at være garanterede gamle, for langt den største Dels Vedkommende
fra Tiden omkring Aar 1700. Tager man alle disse Omstændigheder i
Betragtning og derhos Pengenes ringe Værdi i de givne Øjeblikke, vil
man ikke lade sig forbløffe af, at et Par 52 Ctm. høje cylindriske Imari-
Vaser her betaltes med 12,000 Mark, at et Par do., 60 Ctm. høje Laag-
Vaser, hvortil Magen ved den første af Auktionerne solgtes for 1600
Mark, ved den 2den opnaaede en Pris af 14,500 M., at et Par kugle-
formede, 43 Ctm. høje Laag-Krukker, ligeledes Imari, gik i 30,000 M,,
et Par sexkantede, 32 Ctm. høje Kakiemon-Krukker i 55,000 M., som
endda ikke var den 2den Auktions højeste Pris for japansk Porcellæn,
idet et Par blaamalede »Fugleburs-Vaser« fandtes at være endnu 600
M. mere værd. Selv naar man dividerer disse Priser med 4 for at faa
fat i den »Schätzung«, der maa antages at have ligget til Grund for dem,
befinder man sig foran en Række Overvurderinger, for hvilke japansk
Export-Porcellæn næppe foreløbig vil blive Genstand paa Ny. Thi de
kyndige Samlere, af hvis Konkurrence Priserne paa Tingene i normale
Tider bestemmes, vil sikkert fremtidig, som før, afholde sig fra at kon-
kurrere paa dette Omraade, vel vidende, at det japanske Export-
Porcellæn end ikke i dets bedste Tid var noget sandt Udtryk for Japans
kunstneriske Kultur, og at det desuden i langt højere Grad er i alle
andre keramiske Produkter end netop i Porcellænet, dc japanske Potte-
magere har lagt deres Snille og Smag for Dagen.