______________ __________ _________
______ _______________
___________________ _________________
__________________________
_______________
251
En Sammenligning med Ninsei eller Kenzan kan ingen af de andre
Kyöto-Pottemagere taale. Men mange af dem havde hver sin Egenart,
som ikke kan forbigaas her, hvor det gælder at give Læseren en Anelse
om den uhyre Mangfoldighed i Japans Keramik. Og da vi tillige ser det
som vor Opgave at advare mod
Fig. 390. Sara af »Iriya-Kenzan«. Iriya,
Provinsen Musashi, 18de Aarhundred.
Museet i Hamborg.
meget, der er mærket eller stemplet
med et fra Fortiden nedarvet stort
Navn (hvis Navnet da ikke er brugt
i ligefremt falsknerisk Øjemed), maa
vi saa vidt mulig gøre Rede ikke
blot for de enkelte Arter af de gamle
Pottemageres Produktion, men og-
saa for de til deres Navne senere
knyttede Udartninger. Der er saa-
ledes Familjen Kinközan (Fig. 34711;
oprindelig i Iwakura, senere i Awata),
et Navn, som nuomstunder hyp-
pig mødes paa en krakeleret gul
eller graa Awata-Exportvare med
Fig. 391. Kinközan: Mizusashi. Awata,
Provinsen Yamashiro, 18de Aarhundred.
Tidligere i Samlingen S. Bing, Paris.
det 19de. Aarhundred udførtes for
broget og brillerende Emaljemaleri (Fig. 392), men som oprindelig var
knyttet til en lignende Vare med langt finere, fornemmere, mere for-
beholden Virkning (Fig. 391). Der er endvidere Familjen Taizan (Fig.
34712), hvis Stamfader, Takahashi
Tôkurô fra Omi, ca. 1680 slog sig
ned i Kyoto og senere (1711) opret-
tede et Værksted i Awata. Forst i
1760 skal hans Descendenter have
antaget Navnet '1l aizan efter i fore-
gaaende Slægtled at have kaldt sig
ohei. Ogsaa denne Familje har i
v°re Dage fremstillet Exportvarer,
•leis med ensfarvede røde eller blaa
Glasurer, dels med farvet Dekoration
Paa matgul Grund, af hvilke man
naturligvis ikke kan vente at faa de
rette Forestillinger om dens Frem-
Reiser i Fortiden, f. Ex. en blaat
glaseret Vare, der i Begyndelsen af ____________________________
selye den kejserlige Husholdning. En tredie Familje, der fra sin 7de—
15de Generation har arbejdet i Awata, og som fra det 18de Aarhund-
Ieds Slutning bærer Navnet Hozan (Fig. 34713'14), under hvilket den i