Halvdel af 19de Aarh.); en tredie skyldes en Tökyö-Pottemager, der
levede i det 19de Aarhundreds 2den Halvdel og signerede »Kenya«; en
fjerde er Produkter af Makuzu’s omfattende Virksomhed i den nyeste
Tid. Efter denne Udsondring, som omfatter endnu flere Grupper end
Fig. 388. Kenzan: Chawan. 17de—18de Aa
hundred. Tidligere i Samlingen
S. Bing, Paris.
Korthed karakterisere Kenzan som
de her nævnte — foruden nyere
Tiders rene Forfalskninger — har
Brinckmann paa Grundlag af
Ninagawa’s Meddelelser om de
Lersorter, Kenzan brugte til for-
skellige Tider og paa forskellige
Steder, søgt at ordne hans Pro-
duktion historisk saavel som sted-
ligt. Angaaende en saadan Ord-
ning, der naturligvis staar eller
falder med Ninagawa’s Paalide-
lighccl, maa vi henvise til Brinck-
mann’s Bog. Her kan vi kun i
Maleren, Kunstneren frem for
nogen mellem Japans talløse Keramikere, der, inspireret snart af Digt-
ninge, snart af sit eget poetiske Syn paa Naturen, meddelte sig til Leret,
ligesom Maleren meddeler sig til sit Lærred, men hvis Farvefantasi nød
den Forrettighed at kunne ytre sig gennem skønne og uforgængelige
Glasurer os Emaljer i de almindelige, mørknende Farvers Sted, og hvis
Fig. 389. Sara af »Iriya-Kenzan«. Iriya,
Provinsen Musashi, 18<le Aarhundred.
Museet i Hamborg.
Arbejder derfor straaler den Dag i
Dag af det Liv og den Aandfuldhed,
hvormed de er udførte. Man kan med
nogen Grund forholde sig skeptisk til
den Rækkefølge for Kenzan’s Arbejd-
er, som Brinckmann har forsøgt at
opstille. Men deri har han næppe
taget fejl, at jo ældre Kenzan blev,
desto kækkere blev hans Pensels
Flugt, desto sikrere vidste han med
faa og brede Penselstrøg at feje det
Motiv paa en Flade, som foresvævede
ham. Disse hans seneste Arbejder
kaldes af japanske Kendere Iriya-
Kenzan (Fig. 389 -390) efter Landsbyen Iriya i Provinsen Musashi,
hvor Kunstneren i sin høje Alderdom tilbragte sine sidste Leveaar. De
hører utvivlsomt til de mest kunstneriske Frembringelser af alle
Tiders Keramik.