249
viser Paavirkninger baade fra Tosa- og Kano-Skolen. Fortrinsvis er det
Træer, Planter og Blomster, han har malet, frem for alle Mumetræet,
Prunus Munie, hvis hvide eller røde Blomster bebuder Foraaret, før
Træet endnu har faaet Løv; dernæst Fyr og Bambus, Ahorn og alle de
andre klassiske Motiver for den
japanske Kunst. Ogsaa som Land-
skabsmaler bevæger han sig kun
indenfor de gamle givne Grænser.
De klassiske Digte, af hvilke han
hyppig har tilføjet Strofer paa sine
keramiske Arbejder, viser yder-
ligere, at han sad inde med ægte
gammel-japansk lærd Dannelse.
Hans Betydning som Pottemager
beror da heller ikke paa, at lian op-
dagede en ny Verden af Motiver,
der var egnede for Leret, men paa
den summariske, individualistisk-
inipressionistiske Aand, han ind-
Fig. 386. Ninsei: Det Indre af et Kögö-Laag.
Kyoto, Provinsen Yamashiro, 17de Aarh.
Museet i Hamborg.
førte i den keramiske Kunst, — ligesom Broderen, Korin, indførte den
i Lak-Kunsten.
Saa godt som alle Kenzan’s Arbejder (Fig. 387—388) er Chaki,
Rekvisiter til The-Cerenionier. Men det er, hvad allerede Brinckmann
^ar gjort opmærksom paa, paafaldende, at der mellem de mangfoldige
Ting, som tilskrives Kenzan, ikke
findes en eneste Chaire. Med sin bue-
de Overflade har den lille Flaske til
1 hepulver aabenbart for ham, Maler-
en, ikke frembudt nogen Tillokkelse.
Han maatte have større og helst
plane Flader at male paa, og derfor
foretrak lian Ovnen (Hiire), Røg-
ilses-Æsken (Kögö), Tallerkenen
(Sära), tilnød ogsaa Theskaalen (Cha-
wan). Uendelig vanskeligt for ikke
at sige umuligt er det iøvrig at
skælne mellem hans egne Arbejder
Fig. 387. Kenzan (eller i hans Stil): Chawan.
17de-18de Aarhundred. Kunstindustri-
museet, København.
de talløse Efterligninger af dem. Brinckmann har forsøgt at udskille
nogle store Grupper af Efterligningerne. Den første bestaar af Arbejder
ra Döhachi’s Værksted (18de Aarh. ; se nedenfor); en anden udgøres
a den af Franks første Gang paaviste Kenzan Sandai’s Arbejder (1ste