Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

260 lidt Emaljemaleri i miniaturagtig Udførelse. I Shiba ved Tokyo nøjedes man ikke hermed, men imiterede kunstigt den brunlige Tone, som Alderen undertiden har givet virkelig gammelt Satsuma. Man vil af det foregaaende have set, at store Stykker, overdekorerede Stykker, figurrigt eller med Paafugle eller paa anden Maade pralende dekorerede Stykker af Satsuma-Vare, med hvis Gengivelser vi ikke har villet skæmme vor Bog, altid er moderne. Man vogte sig for at anse brunede, brunt krakelerede eller ligefrem beskadigede Stykker for at være gamle paa Grund af disse tilsyneladende Tegn paa Alder. I Japan er de skønneste gamle Ting alle Dage bievne holdte højt i Ære og vel forvarede; efter Brugen blev de indsvøbte i Silke og er derfor som Regel saa friske at se til, som om de var gjorte igaar. Virkelig gammelt Sat- suma er desuden kendeligt fra hyt eller efterlignet paa Farverne. I nye Varer er den røde tyndere, mindre tør, mere flydende end i de gamle, den blaa mindre ren, mere mudret. Purpur, sort og gult, der, som sagt, forekommer i de gamle Varer, ses sjældent paa de ny, hvorimod der i det 19de Aarhundred (efter Brinkley fra ca. 1830) er tilkommet en blegrød og tillige (endnu senere) en mat sort og en brun uden Glans. Den drevne Falskner, der intet Sted er mere dreven end i Japan, und- gaar dog naturligvis at bruge Motiver eller Farver, som er uforenelige med de gamle Satsuma-Arbejders Stil. Særlig farlig bliver han under følgende særlige Forhold: Forelskede i selve de skønne elfenbenstonede Varer efterlod de gamle Pottemagere i Satsuma ofte disse udekorerede. Naturligvis har mange Stykker af denne Art ikke undgaaet at blive dekorerede senere for forventelig at vinde i Værdi. Ifg. Brinkley er det navnlig i Tokyo, at denne Svindel praktiseres. Men naturligvis betegner den kun en Brøkdel af de uhyre Masser af Varer, der under Navn af »Satsuma« udføres til Europa. Eller maaske rettere: er bievne udførte. Thi siden den Gang, da Audsley & Bowes lod de sletteste Exportvarer fra Satsuma gengive i glimrende og kostbare Farvetryk i deres bekendte store Værk (1875), har i hvert Fald de kyndige nyere Samlere i vor Verdensdel lært meget af de ældre Samleres Fejlsyn paa Japans Keramik. Ikke alene er de op- hørt fortrinsvis at begære, hvad der var til ligefrem Skam og Skade for den; men endog til Ting, der endnu tilfredsstillede en Goncourts kræsne Smag (saasom de moderne Satsuma-Varer, den franske For- fatter har viet en begejstret Skildring i »La maison d’un artiste«, og som ved hans. Auktion i 1897 tildels kun kunde sælges i »lots«), for- holder den moderne Japan-Samler med nogen Indsigt sig ganske lige- gyldig. Lad der end være meget Snobberi i den Sans, som nuomstunder