Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

261 er vakt i Europa for det med japansk Smag stemmende, mere eller mindre simple Chaki med dets lidet iøjnefaldende, ofte snarere følelige end synlige Skønheder, til hvilke den store Hob nødvendigvis maa stille sig uforstaaende, saa er det dog først gennem Chaire’erne, Chaivan’erne osv., Europæerne har kunnet komme til Erkendelse af deres skæbne- svangre Overvurdering i tidligere Tider af Japans smagsfordærvende Exportvarer. Man vogte sig dog for til Gengæld nu at betragte enhver Chaire eller Chawan som et kosteligt Klenodie. Man vogte sig navnlig for at lade sig forlokke til saadan Betragtning af den snilde Maade, paa hvilken Ting som disse gærne serveres i Handelen. De forsendes som Hegel i sirlige Æsker af Træ efter først at være svøbt i Punge eller Styk- ker af Silkebrokade. Ofte bærer Æsken en eller anden Betegnelse fra en anset Chajin’s Haand, en Oplysning om dens Indhold, et poetisk Navn for dette. Rent fraset, at Betegnelsen naturligvis hyppigt er et Falsum, kan den gælde en helt anden Ting end den, der netop er paa Tale. Med den vaagneste Mistanke bør man ogsaa møde de Mærker, som, stemplede eller malede, optræder paa en Mængde af Markedets Varer. Der gives, har Kümmel sagt paa sin sædvanlige drastiske Maade, ingen sikrere Maade, paa hvilken man kan anlægge en slet Samling af japan- ske Fing, end ved at fæstne sig ved Mærkerne; den Samler handler klogest, som foretrækker usignerede Ting for mærkede. Deri er der i hvert Fald den Sandhed, at jo betydningsfuldere Mærkerne er, desto mere Sandsynlighed er der for, at de er falske. Navne som Ninsei’s og Kenzan’s er allerede i deres Bæreres Levetid bievne efterskrevne, og uophørlig er det sket senere. Rigtignok langtfra altid i falsknerisk Øje- med! Thi ligesom i Kina har i Japan en god Kopi altid staaet højt i 1 ris og Anseelse. Medens man i Europa kun i ringe Grad behøver at legne med gamle Efterligninger eller Forfalskninger, maa man derfor Japans Vedkommende bestandig erindre, at saadanne existerer i Massevis. Og de er selvfølgelig farlige for den, der kun ønsker sig Origi- naler. Hvad er i det hele taget Original, og hvad er Kopi, naar Talen 01 om japansk Keramik? I Hundreder og atter Hundreder af Tilfælde er det ganske umuligt at afgøre. Thi stedlige Traditioner og Skoler har mangfoldige Steder i Japan bestaaet igennem Aarhundreder, opret- holdte af de Dynastier, de japanske Pottemagere som Regel tilhører, °g hvoraf de fleste bestaar den Dag i Dag som Følge af den sælsomme Skik, at man i Mangel af cn Søn eller i Stedet for en ubegavet Søn gør en Elev til sin Adoptivsøn og Arving. Et Navn paa et Stykke japansk eramik eller andet Kunsthaandværk er desuden ogsaa af den Grund etydningsløst, at man i Japan — atter med et Udtryk af Kümmel —