____________________________________________ _______
Fig. 45. Böttger’s »Eisenpor-
zellan«, et i Overfladen graat
brændt Stentøj, der omkring
Ornamenterne er slebet ind
til den røde Kærne. Porcel-
lænssamlingen i Dresden.
forberedt til en Fayencefabrik, havde imidlertid Tschirnhausen og
Böttger sat sig et højere Maal: nu var det det ægte Porcellæn, de
vilde opfinde. Som man vil have set af den forudgaaende Omtale af
Tschirnhausen, kan Tanken ikke have været_______-----------------——_—,
ny for de to Opfindere; under deres Syslen
med at smelte »farvede Jordarter« maa den
ofte have meldt sig i deres Bevidstheder og
vendt deres Blik mod Kina. De kendte herfra
ogsaa et andet Produkt end Porcellænet, det
brune Buccaro-Stentøj, der i Europa paa hin
Tid var bedst kendt under Navnet »rødt Por-
cellæn« og betragtet som en Art af det hvide.
Et ganske lignende Produkt lykkedes det nu,
i 1708, Böttger at fremstille under sine Forsøg
med en af de »farvede Jordarter«, det jærn-
°xydholdige »Niirnberger-Rødt«. Blandet med
en Fluss, et yderst let smelteligt Ler, som man
fik fra Dresdens nærmeste Omegn (Plauen-
scher Grund), lod dette Stof sig brænde til et
Stentøj, der var saa haardt, at det efter Brand-
en lod sig slibe som Glas eller Sten. I Kina
blev dette Stof (Haandbogen II,, p. 95 ff.)
særlig brugt til alle Redskaber til Thedrikning, idet det galdt for at
holde Theen længe varm og bevare dens Aroma. Ogsaa i Europa
Stedede det sig ved en stor Popularitet; i
Skibsladninger bragtes det af Portugiserne til
v°r Verdensdel. Kunde man nu i Sachsen
fremstille det fabriksmæssig, vilde en rig Ind-
tægtskilde være vunden for det forarmede Land.
Overfor den Opgave at fremstille det røde
Stentøj fabriksmæssig stod vel Böttger, der
1 ke var Keramiker, end mindre Pottemager
Profession, til at begynde med afmægtig,
resden havde aldrig været nogen Pottemager-
y °g savnede derfor ikke blot Ovne, men
ole og Tradition for Drejning, Formning og
andre simple Ting indenfor Faget. Men ved
jælp af den tidligere (Haandbogen I, p. 372)
omtalte Berliner-Drejer Peter Eggebrecht og
Fig. 46. Krus af marmoreret
og slebet Böttger’sk Stentøj.
Porcellænssaml. i Dresden.
u dsmeden Johann Jakob Irminger lykkedes det dog at faa den Fa-
rikation i Gang, som Eftertiden skylder de endnu i mange Hundred