32
Men af Porcellænsfabrikationen blev der dog foreløbig intet; den
krævede endnu mange borsøg, som først 3 Aar senere kronedes med
Held. Fra 1710—13 fremstillede man i Meissen kun det røde Stentøj.
Fig. 51. Böttger’sk Stentøj med skaarct »Laub- und Bandelwerk«.
Porcellænssamlingen i Dresden.
Fremstillet, som det er, af et stærkt jærnholdigt Ler, skylder dette
Stentøj Jærnet i Leret sin Farve, der som Regel er mere eller mindre
brunrød og mørk, men stundom kan være gullig og lys og ogsaa helt
eller pletvis sortgraa. Det er en Vare, som snart nært, snart fjærnt er
beslægtet med Romernes terra sigillata (Haandbogens I, p. 24—25), med
Yi-hsing’s yao (Buccaro), med Bizen’s yaki og med de forskellige Slags
Forsøgs-Stentøj, der, som før nævnt, allerede forud for Böttger var
udført i England og Holland. I denne store Familje indtager for euro-
pæisk Bevidsthed Böttgers røde Stentøj med Rette en Æresplads. Thi
ikke blot har det den historiske Interesse, at det betegner et sidste
Stadium før Opfindelsen af det europæiske Porcellæn, men det er til-
lige i og for sig i sin fuldkomneste Skikkelse (den slebne) et skønnere
Stof end dets Slægtninge, og det er endelig knyttet til en Formverden,
der for en stor Del tør kaldes klassisk, eftersom den er født af Stoffet,
fremgaaet af selve dets Natur. Der gives ganske vist indenfor den store
Masse af dette Stentøj en ikke helt lille Gruppe af Thekander m. m->
der er rene Kopier, formodentlig endog Afformninger af kinesiske
F orbilleder (nogle af disse sidste kan endnu, ses i Dresdens Porcellæn8'
samling; Fig. 42). De skriver sig antagelig fra den Tid, da Böttger, der
jo ikke selv var Kunstner, endnu ikke havde knyttet Irminger til sig
som Modellør. Helt fri for Reminiscencer af Kinas Formverden eller
Forraad af dekorative Motiver er iøvrig heller ikke alle Modeller, som