33
maa formodes at skyldes Irminger. Ogsaa med tyrkiske Metalformer
opererede denne undertiden, saaledes som det bl. a. kan ses af nogle
Kaffekander med turbanformede Laag (Fig. 43), og endelig spores det
Fig. 52. Bottger’sk Stentøj med slebne »Muscheln«. Porcellænssamlingen i Dresden.
i en heller ikke ringe Række Arbejder af Irminger, at han af Profes-
sion oprindelig var Guldsmed og uvilkaarlig tænkte sine Former i Metal,
før han blev fuldt fortrolig med det ny Stofs føjelige plastiske Egen-
skaber. Men én Gang fortrolig med dette Stof drog han alle l’ordele
af den lige store Lethed, hvormed det lod sig dreje, presse og model-
lere frit, og nu fødtes den Formverden, vi ovenfor kaldte klassisk,
fordi den er naturlig fremgaaet af Stoffets egne Kvaliteter. Medens
fortjenesten ved at have forøget den europæiske Keramiks Bestand
Fig. 53. Kande af Bottger’sk Sten-
tøj med slebne Facetter. Montereti
forgyldt Sølv med indfattede Tur-
kiser. Kunstindustrimuseet, Kbh.
et Fortrin, idet han dels
al uforgængelige Former saaledes tilkom-
mer Irminger, maa Böttger antages selv
at have opfundet de forskellige Maader,
Paa hvilke man i Meissen forvandlede det
1Qde Stentøj til et prydeligere eller ædlere
Stof, end det var i sig selv. Efter de for-
skellige Fysiognomier, det kan have, kan
deles i fire Arter. Den 1ste Art er det
helt igennem jævnt røde Stentøj (Fig. 44),
s°m var saa smukt i sig selv, at det ikke
hængte til nogen Efterbehandling. For
en 2den Art, som Böttger selv kaldte
’4-isenporzellan« (Fig. 45), er det typiske
en mere eller mindre jævn sortgraa Over-
flade; den skyldtes ikke et Forsæt, men
tværtimod en Fejl ved Brændingen, som
öttger dog hurtigt lærte at forvandle til ~~ --------, -
wædlede den smudsige og triste Overflades Farve ved Slibning og
olering, dels gennemskår den med Glasskærerhjulet, som om den var