Næst Porcellænssamlingen i Dresden med dets ca. 800 Stykker af
Böttger’s røde Stentøj er det hertugelige Museum i Gotha med dets
ca. 300 Stykker et Centralsted for Studiet af dette. Men iøvrig er der
• — navnlig efter de to Johanneum-Auktioner — næppe ret mange
Fig. 57. Sukkerdaase af Plaue’s Stentøj og dens Forbillet! af Böttger’sk; den forste
dekoreret i hvid Emaljefarve. Porcellænssamlingen i Dresden.
Museer eller større private Porcellænssamlinger, i hvilke det ikke er
repræsenteret. Mange Steder kan man dog endnu finde det blandet
med andet Stentøj af beslægtet Natur, snart med dets kinesiske For-
billeder, snart med de samtidige eller senere europæiske Efterligninger,
for hvilke det blev Genstand.
Thi trods Böttger’s Fangenskab og andre Forholdsregler til at be-
vare Hemligheden ved hans Opfindelse kunde det naturligvis ikke for-
hindres, at den forplantedes af Arbejdere, der flygtede fra Meissen.
En af disse, Samuel Kempe, der 1713 tilbød sin Tjeneste i Berlin, synes
ikke selv at have svaret til Forventningerne; men han gav Stødet til,
at den preussiske Statsminister, Friedrich von Görne, paa sit Gods ved
Byen PLAUE an der Havel lod en Maler og Lakerer ved Navn David
Pennewitz indrette en Fabrik for Fremstilling af det røde Stentøj. Da
Bcttger i 1715 sendte en af sine Medhjælpere, Johann Georg Mehlhorn,
derhen for at udspionere Konkurrenten, bragtes (1er liam den Besked
tilbage, at man i Plaue ret godt forstod at fremstille det røde Stentøj,
men at man derimod ikke magtede den sorte Glasur. Skønt Fabriken
havde Varelagre i alle større tyske Byer, betalte den sig ikke. Men
den bestod dog til 1730, og i Betragtning heraf maa der antages at
existere mange liere af dens Varer end de hidtil paaviste (i Slotsmuseet,
Berlin, Dresden, Gotha og Kestner-Museet i Hannover). Identificer-
ingen af dens Arbejder (der ved Lanna’s og Gasser’s Auktioner betaltes
omtrent som Böttger’s Stentøj) hvilede indtil for ganske nylig paa
meget skrøbeligt Cxrundlag, nemlig paa et eneste Stykke i Berliner-