35
sjældne og tillige har en særlig historisk Interesse ved at have givet
Stødet til den senere Porcellænsplastik. Naturligvis var det ogsaa i saa
Henseende Kina, der viste Vejen. Blandt Böttgers første plastiske Ar-
bejder i det røde Stentøj er flere ligefremme
Afformninger af kinesiske Smaafigurer i
Fedtsten, og ogsaa en Afstøbning af en
Kuan-yin i Porcellæn er deriblandt (Fig.
54). Andre af de smaa plastiske Stykker,
der som Regel er helt eller delvis slebne,
gaar tilbage til Bernini (saaledes et Apollo-
Hoved fra Gruppen Apollo og Daphne)
eller til romerske Forbilleder (f. Ex. et ofte
mødt Vitellius-Hoved) eller til Elfenbens-
arbejder (f. Ex. et lille Relief med Judith
med Holofernes’ Hoved). Atter andre — i
Medaljonformat og lavt Relief — er aaben-
bart støbte over Medaljer, medens kun for-
holdsvis faa, saaledes en Statuette af August
den Stærke (Fig. 55), et Krucifix (Museet i
Gotha), nogle Figurer fra den italienske
Fig. 55. Statuette al August den
Stærke i Böttger’sk Stenjøj. Titil.
i Samlingen Gumpreclit, Berlin.
Komedie (sammesteds), synes skabte fra ny
af for selve Stoffet. Trods Samlernes Sværmeri for Bagateller som disse
er det ikke paa dem, Vægten bør lægges, naar Talen er om Böttger’s
første Bedrift. Langt fra at bero paa nogle Enkeltstykkers Fremstil-
ling beror hans Fortjeneste paa den Masse-
fremstilling i en altid kunstnerisk gennem-
arbejdet Form af Thepotter, Thedaaser, Suk-
kerskaale, Kaffekander, Kopper, Skaale, Kniv-
skafter, Saltkar, Ølkrus, Flasker, Bægre, Po-
kaler, Lysestager og endelig Vaser i en Mængde
forskellige Former og Størrelser, hvorom man
endnu kan danne sig en Forestilling i Dres-
dens Porcellænssamling. Efter de to Auktioner,
der her er bievne holdte over »Dubletterne«,
Fig. 56. Kande al Plaue’s
Stentøj, slebet og poleret, de-
koreret med Lakfarver og
kold Forgyldning. Slotsmu-
seet, Berlin.
er maaske Magasinerne bievne tomte. Men
Modelsamlingen i Montrene taler ogsaa uden
('cni tilstrækkelig tydelig om den Kends-
gærning, at selv om Böttger aldrig havde
°Pfundet det egentlige Porcellæn, vilde hans Stentøj alene have givet
ham Krav paa at kaldes den mægtigst produktive Aand i den euro-
pæiske Keramiks Historie.