41
kunde han fremvise 9 smaa Stykker af formet »hvidt gennemsigtigt
Porcellæn« foruden 5 uglaserede smaa Skaale; en Maaned senere viste
han Kongen de første bemalede Stykker, det ene glaseret, det andet
uglaseret, og i September samme Aar beretter et Øjenvidne, at hans
Fig. 63. Böttger’sk Porcellæn med for Størstedelen pressede Belægninger.
Porcellænssamlingen i Dresden.
hvide Porcellæn da var saa fuldkomment, at det ikke kunde skælnes
fra det »indianske«.
I Handelen kom dette hvide Porcellæn dog først ved Paaskemessen
i Leipzig 1713. Ustanselig havde Böttger i Mellemtiden laboreret for
at forbedre dets Masse; fra nær og fjærn havde lian ladet hvide Jord-
arter komme til Prøve, indtil han endelig havde opdaget, at han saa
at sige lige ved Haanden havde det Materiale, han behøvede: den se-
nere saa berømte »Schnorrsche Erde«. Allerede i 1710 synes han at have
Proberet dette Ler, der kom fra Aue, en lille Plads i Nærheden al
Schneeberg i det vestlige Erzgebirge, og var opkaldt efter Ejeren af
den Godsbesiddelse, hvor det fandtes. Men først Aaret efter kom han
til endelig Klarhed over Betydningen af dette Ler, der i de følgende
h)0 Aar skulde udgøre Hovedbestanddel«! af Meissens Porcellæn.
Vanskelighederne var dog dermed langt fra overvundne; thi havde de
hidtil været forvoldte af Massen, skabte Ovnene nu andre i Stedet,
tørst i 1715 var Böttger saa vidt, at han kunde kalde sig Herre ikke
blot over Jorden, men Ilden i Porcellænets Verden. Bestandig søgende
det bedste for det bedre havde han iøvrig paa det Tidspunkt atter op-
givet den »Schnorrsche Erde« før at probere et Ler fra Dresdens umid-
delbare Nærhed, med hvilket han arbejdede, indtil han i 1717 vendte
tilbage til Erzgebirge-Leret for ikke mere at forlade det. Det Flydemid-