42
del, hvoraf han under alle disse Forsøg betjente sig, var Alabaster.
Senere Tiders Anvendelse af Feldspat lærte han aldrig at kende.
Lige saa lidt Quarts’en, der nu er almindelig brugt formedelst sin Let-
smeltelighed, og som er Skyld i adskilligt moderne Porcellæns store
Fig. 64. Bottger’sk Porcellæn med for Størstedelen frit modellerede Belægninger.
Porcellænssamlingen i Dresden.
Skrøbelighed, medens Meissener-Porcellænets Haardhed og Styrke
bl. a. beror paa, at det den Dag i Dag ikke indeholder denne Fluss.
Som man vil have set, var allerede de Prøver dekorerede, som Böttger
i 1710 forelagde Kongen (formentlig identiske hermed er to bægerformedc
Kopper med ornamentalt Overglasurmaleri i Dresdens Porcellænssam-
ling; Fig. 61). Saa tidligt bestræbte altsaa Böttger sig for i nogen Grad
at gøre en dekorativ Kunst af Porcellænet. Et af de første og ogsaa et
af de største Farveproblemer, han i det Øjemed maatte tage op, var
I ilvejebringelsen af den blaa Underglasurfarve, uden hvilken en vir-
kelig Konkurrence med Kinas Porcellæn vanskelig kunde tænkes at
komme i Stand. At anvende den var desuden noget af en Landspligt;
thi allerede i et Par Aarhundreder havde man vidst, at Erzgebirge var
rigt paa det kostbare Kobalt. Og endelig var, som det endnu kan ses
af de Masser af blaamalet kinesisk Porcellæn, der er ophobede i Dres-
den, hvor de i sin Tid var bestemte til Udsmykning af det saakaldtc
japanske Palæ, den blaa Farve Kongens Yndlingsfarve, som det natur-
ligvis maatte være Böttger særlig magtpaaliggende at fremstille. Men
trods alle Anstrengelser skulde den aldrig lykkes for ham. Først efter
hans Død fik hans bedste Arbejder, David Köhler, Held til at frem-
stille den blaa Underglasurfarve; men aldrig fik denne i Meissen blot
tilnærmelsesvis den Dybde og Fylde, hvormed den fremtræder i Kinas
Porcellæn. Til Gengæld opfandt Böttger en Glasur eller rettere Farve,