Fælles for dem alle er en varm, let gullig Tone, som Böttger selv ansaa
som en Fejl, men som de fleste i Nutiden sikkert foretrækker for en
koldere og altfor hvid. Böttger’s Porcellæn er — formodentlig som Følge
al dets Mangel paa Quarts — ikke stærkt gennemsigtigt; dets Glasur
Fig. 67. Böttger’sk Porcellæn med Maleri i rosa (og kold Forgyldning indvendig).
Porcellænssamlingen i Dresden.
er tyk, men jævn og som Regel mærkelig ren. Af Stykker, der tilhører
hans første Forsøgstid, da han endnu ikke raadede over en Glasur,
kendes kun nogle faa, saaledes den ene af de foran nævnte bemalede
Kopper i Dresden og (i Kunstgewerbemuseum i Frankfurt) en Skaal af
gullig plettet Masse, i hvis Overflade et stort, regelmæssigt kontinu-
erende Muschel-Motiv er indslebet. Om den tekniske Dristighed og
Dygtighed, Böttger selv eller hans Medarbejdere Lidlig besad, vidner
en Gruppe af Kopper, Skaale og Laagkrukker i Dresden (Fig. 62), der
I'ig. 68. Böttger’sk Porcellæn med Maleri i »Perlemoderglasur«, Guld og Emaljefarver.
Porcellænssamlingen i Dresden.
cr dobbelvæggede, og hvis Ydervægge er rigt mønstrede med Genneni-
brydninger i Lighed med de kinesiske lui hua (sinl. Haandbogens Up
p. 82). Men iøvrig er det væsentlig Stentøjsformerne, saavel de drejede,
som de pressede, med alle deres mangeartede, snart pressede, snart