50
med barokke Motiver laa til Tiden. Man møder det hos Gillot og hans
Elev, Watteau, og det rakte til Boucher og Pillement. Som det tyde-
ligst fremgaar dels af en Skitsebog i Samlingen G. W. Schultz i Leip-
zig, af hvis Blade en Række tør tilskrives ham, dels af en Radering,
Fig. 75. Kaffekande med ufuldkomment over-
glasurmalet Maleri i Watteau’s Stil. Meissen, ca.
1720. Samlingen v. Dallwitz, Berlin.
der bærer hans Navn og paa
det nærmeste er i Pillement’s
Stil, endelig ogsaa af en Vase
i Residensslottet i Dresden, del-
er signeret og dateret af hans
Haand, hører Herold ind i
denne Række af Kunstnere.
Den nævnte Radering er dog
først dateret 1726, Vasen i
Dresden 1727. Forud for denne
Tid, da han fantaserede over
det fjærne Østen og skabte
Meissens Porcellæn dets første
ejendommelige Stil, ligger da
efter al Sandsynlighed for
Størstedelen en Række Arbejd-
er, hvori han har kopieret Øst-
ens Porcellæn saa slavisk som
paa nogen Maade muligt. Ved-
blivende var i hine Aar August
den Stærke beskæftiget med
at forberede den Udsmykning
af det japanske Palæ i Dres-
den, der udelukkende skulde
ske ved Hjælp af Porcellæn,
sachsisk saavel som orientalsk, og med denne Udsmykning for Øje efter-
lignede Herold snart det spinkelt dekorerede japanske »Kakiemon«-Por-
cellæn (Fig. 7(5), snart andre Arter af Japans Porcellæn, idet han dog
med sin fyrige jærnrøde Farve, sin glansfulde violette, sin smaragd-
agtige grønne, og en dyb, næsten sort blaa i Forening med Guld paa
Baggrund af det lysende hvide sachsiske Porcellæn frembragte endnu
brillantere Virkninger, end man moder i Forbillederne. Men for Mo-
tivernes Vedkommende var han, selv om han til en vis Grad behand-
lede dem frit, endnu paa Efterligningens Stadium. Chrysanthemum og
Pæoner, Bambus og Fyr, Fønixfugle og Drager osv. var det konven-
tionelle kinesisk-japanske (dog overvejende japanske) Motivforraad,
hvoraf han bestandig øste i hine Aar, og hvorfra man i Meissen endnu