Fig. <82. Krus med broget malede Kineserier (tid-
ligste Form). Meissen, ca. 1725. Samlingen
Dosquet Manasse.
han mere og mere blev Herre over Ilden og Ovnen. Allerede tidligt be-
gyndte han saaledes paa at fremstille det saakaldte »Fond-Porcellæn«,
d- v. s. Porcellæn med ensfarvet Grund og med deri udsparede — mest
firpasformede — Felter med forskellige Arter af Maleri. En Skaal med
gul Fond og Medaljoner med
Kinesere i Slotsmuseet i Ber-
lin er betegnet »Meissen, d.
27. Aug. 1726« og en hel
Samling Skaale med forskel-
lige Fond-Farver og Dater-
inger fra samme Aar og det
følgende i Porcellænssam-
lingen i Dresden (Fig. 89)
bekræfter, at man ved hin
lid gjorde sig til Herre over
denneTeknik. Ligesom Frem-
gangsmaaden ved Fond-
farverne i Principet var den
sanime, som Kineserne havde
l'rugt (navnlig i deres bleu-
S°ufflé-Varer med Udspar-
inger), var der i Kina Hjem-
n^el ogsaa for en beslægtet
iTemgangsmaade, som He-
rold — dog sjældnere — an-
Ve»dte, idet han uden Be.
nyttelse af udsparede Felter
Satte den flerfarvede Deko-
ra ion ind i den ensfarvede Fond. Nye derimod var hans Forsøg paa
at gennemfarve Porcellænsmassen med Metaloxyder. Saadanne Forsøg
graat kan ses i to smaa Kopper med »Kakiemom-Maleri i National-
museet i Stockholm og i Stykker med andre Farver (blaat, lila, crème,
§r saabrunt) i Porcellænssamlingen i Dresden (Fig. 90). De hører Lil de
ørste Sjældenheder fra Meissen. Ogsaa det almindelige Fond-Porcel-
®ra Herold’s Tid i Meissen hævder høje Priser, bl. a. som Følge af
ha det °^e bærer Augustus-Rex-Mærket og saaledes maa anses at
Ve været bestemt enten for det japanske Palæ eller til kongelige
a.ver. Sjældnest og maaske ogsaa smukkest er Meissens gule Fond
And 91)’ ^er rækker fra en lys gul (»paille«) til en mørk citrongul.
s re l'ond-Farver fra Herold’s Tid er en blegviolet, en æblegrøn, en
^røn’ cn lyseblaa (Fig. 92), en Purpur og en teglrød. Disse Farver er