som Regel paaførte med Pensel og ikke egentlige Glasurer. Den
eneste virkelig farvede Glasur, man i Meissen kendte paa Herold’s
Fig. 83. Af Frokostservicer med brogetmalede Kineserier. Meissen, ca. 1725—30.
Kunstindustrimuseet, København.
Fig. 84. Krus med brogetmalede Kineserier,
betegnet: Johann Gottlob Schlimpert, Meis-
sen 10. July 1725. Grassi-Museet, Leipzig.
Tid var den kinesiske kapucinerbrune, hvilken man her, som i Kina,
anvendte i Forbindelse med Maleri i blaat under Glasur.
Under alt dette var det blaa
Underglasurmaleri blevet tilbage i
Udviklingen. Det kunde allerede
af den Grund aldrig faa samme
smeltende Fylde og lysende Kraft,
som i Kina, at man i Meissen
maatte brænde sit Porcellæn ved
en højere Temperatur end i Kina
og ikke, som her, kunde male med
den kobaltblaa Farve paa den ik-
kun lufttørrede Porcellænsmasse,
men maatte male paa denne efter
dens første Brand. I Meissen ind-
skrænkede man sig derfor som
Regel til at bruge blaat under
Glasur paa almindelig gangbart
Husholdningsporcellæn. Ganske
vist røber et og andet, hidtil som
kinesisk og kostbart betragtet blaa-
malet Stykke uden Mærke sig 1
efter anden som sachsisk, saaledeS
i Nationalmuseet i Stockholm en
af Zimmermann nylig fremdrage»
8 kantet Laagskaal (Fig. 93). Og'
saa forekommer der enkelte blaamalede Pragtstykker med Augustus
Rex-Mærket, saaledes et Par Vaser i Grassi-Museet i Leipzig, et andet