80
Fig. 136. Tallerken med gennembrudt Kant og
brogetmalet Jagtscene, der kun nedadtil er ind-
rammet af Ornamenter. Meissen, ca. 1750. Tid-
ligere i Samlingen Lanna.
end for fra franske Kobberstik.
Scener ud af Billeder af Wat-
teau og hans Efterlignere (Fig.
137) blev de hyppigst anvendte
af alle Figurmotiver i Fabriken.
Men ogsaa Børneskikkelser efter
Boucher blev her moderne og
vidner blandt meget andet om
den vaagne Opmærksomhed,
hvormed man i den sachsiske
Fabrik fulgte Smagen i Frank-
rig (Fig. 138—139). Fra ca.
1760 blev denne Opmærksom-
hed blandet med en levende
Ængstelse for den Udvikling,
der foregik i Fabriken i Sèvres.
Baade Former og Farver besad
den franske Fabrik, som man i Meissen havde Grund til at misunde
den, blandt Farverne frem for alle »Le Bleu-de-Roi«, som Sèvres-Fa-
briken alt havde gjort berømt. Allerede for længe siden havde Kandier
Fig. 137. Vase med Fremstilling af Watteau’s
»L’Escarpolette«. Meissen, ca. 1740—50.
Slotsmuseet, Berlin.
gjort opmærksom paa, at
Malerne i Meissen ikke længe-
re var deres Opgave voxne. 1
Stedet for de i den foregaaende
Periode brugte tungtsmelte-
lige, dybe og rene Farver,
brugte man nu for at opnaa
en samtidig rigere og lysere
Toneskala letsmeltelige Farv-
er. Uegnede som disse var til
det saakaldte »Fond«-Maleri,
blev dette nu næsten opgivet.
Hellere anvendte man den
saakaldte »Mosaik« (Fig. 140),
et misvisende Ord for en Slags
Skæl-Grunde i Purpur, grønt
eller blaat, der er typiske for
Rococotiden i Meissen og ikke
forekommer paa Stykker, der
er ældre end denne. Fraregnet
denne Opfindelse var det fra