ca. 1760 slut med Malernes
Opfindsomhed i Meissen. Paa
mange Maader lod de gamle,
prøvede Midler sig naturligvis
endnu variere med Held; en
meget smuk Forbindelse ind-
gik saaledes endnu saa sent
som i 1764—65 »Gotzkowsky
erhabene Blumen« med Maleri
i grøn Camaïeu paa det saa-
kaldte »grønne Watteau-Ser-
vice«, der udførtes for den
kurfyrstelige Hofhusholdning
(Fig. 141). Men i det store og
hele var, som sagt, Dekora-
tionskunsten i Meissen stag-
neret omtrent fra ca. 1760.
Mærkelig selvkritisk erkendte
man i Fabriken dette Forhold. To af dens Arbejdere blev sendte til
Sèvres for at aflure den franske Fabrik dens Hemligheder, andre til
Höchst, Frankenthal, München, Paris, Wien for at skaffe nye Modeller
°g Tegninger. For ogsaa at kalde en mere selvstændig kunstnerisk Aand
til Live til Erstatning for Herold's og Kändler's, der ansaas for at have
overlevet sig selv, oprettede man 1764 i Meissen en Kunstskole »zur
Auf hilfe des Verfalls der Malerei und Bildhauerkunst bei der Manufak-
tur«. Desværre gav man den
d°g en altfor ubetydelig Leder
1 en Hofmaler og Professor
Ved Akademiet i Dresden,
Christian Wilhelm Ernst Die-
t'ich, der i det følgende stifte-
en uheldsvanger akade-
misk Skole paa Malerstuerne
J F abriken, og som formodent-
ogsaa før Tiden vilde have
reininet en akademisk Ret-
blandt Modellorerne, hvis
1 ;ke Händler, skønt miskendt,
®ndnu havde staaet i sin fulde
ra^t> og hvis ikke Rococo-
^en> forud repræsenteret af
81
. 138. Tallerken efter Vincennes-Sèvres-Forbil-
led. Meissen, ca. 1760. Slotsmuscet, Berlin.
Fig. 139. Et
Par Laagkopper med Purpurbaand
m. ni. i Sèvres’ Stil. Meissen, ca. 1760—70. Tid-
ligere i Samlingen Gust. v. Gerhardt.