ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
22 3. MÆRKERNE Som bekendt er en stor Del af det kinesiske Porcellæn »mærket« i Kraft af en Skik, som i dets Hjemland gaar et Par Aartusinder eller muligvis endnu længere tilbage i Tiden. I hvert Fald fra Han-Tiden, maaske endog fra Chou-Tiden kendes Pottemager-Arbejder, paa hvilke Mærker er indskaarne, og selv om Flertallet af disse Mærker ikke kan tillægges afgørende Betydning, idet de er indskaarne efter Brænd- ingen og altsaa kan skyldes senere Tilføjelser, har man dog ogsaa fra hine (jaerne Tider Exempter paa Mærker, som er absolut authentiske, idet de før Brændingen er indskaarne i det vaade Ler. Med saadanne Mærker, som kun forekommer yderst sjældent og gærne frembyder de sværeste Problemer for Forskningen, vil sædvanlige Samlere kun sjæl- dent have Lejlighed til at komme i Berøring. I Handel og Vandel er det saa at sige udelukkende Kejsermærkerne (det saakaldte nien hao), der kommer i Betragtning. Derved förstaas de med Skrifttegn udførte, hyppigst malede Mærker, der angiver (eller pretenderer at angive), i hvilken Kejsers Tid det paagældende Stykke er blevet til. Praktisk talt begynder disse Mærker først med Ming-Tiden (1368— 1644). Men fra hin Tid har de til Gengæld været i fortsat Brug lige til vore Dage. Dog med mange Undtagelser og i hvert Fald en enkelt længere Afbrydelse. I Ch’ing-Dynastiets Tid (1644—1910) synes kun en Brøk- del af det kinesiske Porcellæn at være blevet mærket med de rette Regenters Navn, og af Kejser K’ang Hsi (1662—1723) blev det 1677 ligefrem forbudt at bruge hans Mærke paa Porcellæn, idet han ikke fandt det stemmende med sin Værdighed at vide sit Navn udsat for at sønderslaaes sammen med det skrøbelige Stof. I Kejsermærkerne er Kejseren nævnt ved sit Adoptivnavn, ikke ved det virkelige. Ved sin Tronbestigelse forlader nemlig den kinesiske Kejser sit Familjenavn for at paatage sig et andet, det saakaldte nien hao, der betegner ham som Forkynder af et eller andet herligt Evange- lium. Saaledes betyder K’ang Hsi »Fredens Glæder«, Yung Chêng »Ubrø- delig Retsindighed«, Ch’ien Lung »Himlens Hjælp«, Chia Ch’ing »Lyk- kens Varsler«. Dette sit Adoptivnavn mistede Kejseren atter ved sin Død, da han kanoniseredes under et tredie Navn, det saakaldte miao hao. Med to Slags Skrift kan Kejsermærket optræde paa Porcellænet, nemlig enten med den til enhver Tid gængse Skriveskrift (K'ai-shu; Fig. 27—28) eller med den gammeldags, arkaiserende Seglskrift (Chuan- tzu; Fig. 29), der mest bevæger sig i lige Linjer og rette Vinkler og har sit Navn af sin almindeligere Benyttelse til Segl. Til Mærker paa Por-