Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
3. MÆRKERNE
Som bekendt er en stor Del af det kinesiske Porcellæn »mærket« i
Kraft af en Skik, som i dets Hjemland gaar et Par Aartusinder eller
muligvis endnu længere tilbage i Tiden. I hvert Fald fra Han-Tiden,
maaske endog fra Chou-Tiden kendes Pottemager-Arbejder, paa hvilke
Mærker er indskaarne, og selv om Flertallet af disse Mærker ikke kan
tillægges afgørende Betydning, idet de er indskaarne efter Brænd-
ingen og altsaa kan skyldes senere Tilføjelser, har man dog ogsaa fra
hine (jaerne Tider Exempter paa Mærker, som er absolut authentiske,
idet de før Brændingen er indskaarne i det vaade Ler. Med saadanne
Mærker, som kun forekommer yderst sjældent og gærne frembyder de
sværeste Problemer for Forskningen, vil sædvanlige Samlere kun sjæl-
dent have Lejlighed til at komme i Berøring. I Handel og Vandel er
det saa at sige udelukkende Kejsermærkerne (det saakaldte nien
hao), der kommer i Betragtning. Derved förstaas de med Skrifttegn
udførte, hyppigst malede Mærker, der angiver (eller pretenderer at
angive), i hvilken Kejsers Tid det paagældende Stykke er blevet til.
Praktisk talt begynder disse Mærker først med Ming-Tiden (1368—
1644).
Men fra hin Tid har de til Gengæld været i fortsat Brug lige til vore
Dage. Dog med mange Undtagelser og i hvert Fald en enkelt længere
Afbrydelse. I Ch’ing-Dynastiets Tid (1644—1910) synes kun en Brøk-
del af det kinesiske Porcellæn at være blevet mærket med de rette
Regenters Navn, og af Kejser K’ang Hsi (1662—1723) blev det 1677
ligefrem forbudt at bruge hans Mærke paa Porcellæn, idet han ikke
fandt det stemmende med sin Værdighed at vide sit Navn udsat for at
sønderslaaes sammen med det skrøbelige Stof.
I Kejsermærkerne er Kejseren nævnt ved sit Adoptivnavn, ikke ved
det virkelige. Ved sin Tronbestigelse forlader nemlig den kinesiske
Kejser sit Familjenavn for at paatage sig et andet, det saakaldte nien
hao, der betegner ham som Forkynder af et eller andet herligt Evange-
lium. Saaledes betyder K’ang Hsi »Fredens Glæder«, Yung Chêng »Ubrø-
delig Retsindighed«, Ch’ien Lung »Himlens Hjælp«, Chia Ch’ing »Lyk-
kens Varsler«. Dette sit Adoptivnavn mistede Kejseren atter ved sin
Død, da han kanoniseredes under et tredie Navn, det saakaldte miao
hao. Med to Slags Skrift kan Kejsermærket optræde paa Porcellænet,
nemlig enten med den til enhver Tid gængse Skriveskrift (K'ai-shu;
Fig. 27—28) eller med den gammeldags, arkaiserende Seglskrift (Chuan-
tzu; Fig. 29), der mest bevæger sig i lige Linjer og rette Vinkler og har
sit Navn af sin almindeligere Benyttelse til Segl. Til Mærker paa Por-