99
Fig. 165. G. G. Jüchzer: OfïeriJden. Biskuit. Meis-
sen, ca. 1790. Kunstindustrimuseet, København.
en tilbageskuende Tid, der troede paa den antike Kunsts Genoplivelse,
er de i hvert Fald — ligesom en Del Portrætmedaljoner i Biskuit, saa-
ledes i Hamborgs Museum et af den hamborgske Senator Joh. Schultz
efter et Alabaster-Relief af Ohmacht — Udtryk for deres egen Tid i
Modsætning til de mere eller
mindre slette Reproduktioner
af Fortidens Frembringelser,
der udgør den største Masse
af Meissen’er-Fabrikens Pro-
duktion under Marcolini. Med
Rette opfattes dennes Mærke
paa et Stykke Meissen’er-Por-
cellæn som alt andet end en
Anbefaling. Marcolini’s Periode
var Meissen’er-Fabrikens For-
faldstid. Ogsaa økonomisk gik
Fabriken sluttelig tilbage i
denne Periode. En Tid lang
holdt den sin Velstand oppe,
bl- a. ved en stor Afsætning
navnlig af blaamalet Por-
celæn — til Rusland. Men
*ra det Øjeblik, da et Ind-
førselsforbud (i 1806) gjorde
en Ende paa dette Forhold,
gik det gradvis tilbage for Fabriken. I 1810 maatte den endog indstille
Arbejdet. Ganske vist kom det i Stand igen, men da Marcolini døde i
1814 efter med uendeligt Besvær at have holdt Fabriken oven Vande
i sine sidste Aar, havde den en Gæld paa ca. 400,000 Thaler til den
kurfyrstelige Privatchatulle. Forgæves forsøgte man senere at frem-
stille populære og billige Artikler. I 1828 fremkom saaledes de bekendte
^hophanier af ganske tyndt og gennemsigtigt Porcellæn, der med
eres overvejende sentimentale Billeder gjorde stor Lykke. 1 1831 fik
^lan den fortvivlede Idé at komme til nye og moderne Former paa en
eKVem Maade, nemlig ved at afstøbe Frugtskaale, Sukkerskaale o. 1.
presset Glas. Ogsaa forsøgte man sig efter engelske Forbilleder med
°bbertryk, efter at det forud var lykkedes at overføre Forgyldning
Stentryk. Efter de billige Chromfarvers Indførelse (ca. 1815) op-
nc*t man endnu et kunstigt Ultramarin, og ogsaa Opfindelsen af et
y ende Glansguld fik stor Betydning for Fabrikens Økonomi. Op-
eren af det sidstnævnte Produkt var H. G. Kühn, den Gang In-