Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
spektør ved Fabriken, fra 1833 dens Leder. Med ham eller hans Mo-
dellør Ernst August Leuteritz holdt Pseudo-Rococo’en sit Indtog i
Meissen, hvor den bevarede sit Herredømme langt ud over den Tid,
der ellers var den beskaaren af Moden. Under dens Herredømme sank
Fabriken i Løbet af det 19de Aarhundred dybere og dybere. Om dens
formentlige Renaissance i det 20de Aarhundred er det endnu for tid-
ligt at tale.
Lige saa lidt som for nogetsomhelst andet Porcellæn er for Meissens
»Mærkerne« en Garanti. Man maa endog sige, at med ingen Mærker er
der drevet større Misbrug end netop med den sachsiske Fabriks. Saa
meget nødvendigere er Kendskabet til disse Mærkers forskellige Former
til forskellige Tider. Thi mange af de Misbrug, der har fundet Sted,
røber sig allerede ved deres Mangel paa saadant Kendskab.
Hvad Böttger’s Porcellæn angaar, blev det aldrig mærket. Det frem-
kom jo paa en Tid, da Fabriken i Meissen ikke behøvede at frygte
at se sin Kreds af Kunder tiltrukket! og narret af nogen Konkurrent.
Først fra ca. 1723 begyndte man i Meissen en sparsom Mærkning i
blaat under Glasur med Kursivbogstaverne K. P. M. (Königliche
Porzellan Manufaktur) eller K. P. F. (Königliche Porzellan Fabrik).
Disse Bogstaver forekommer praktisk talt kun paa de Frokostser-
vicer, der paa hint Tidspunkt saa at sige var Fabrikens eneste Han-
delsvare, og af hvert af disse Servicer var endda kun to Stykker mær-
kede, nemlig Sukkerskaalen og Thekanden. Hvorlænge disse Bogstaver
forblev i Brug, kan ikke siges med Sikkerhed; kun saa meget er vist,
at de ikke strax gik af Brug, da Fabriken indførte det Mærke, den er
bleven tro til vore Dage, de to korslagte Kurfyrstesværd fra det sach-
siske Vaaben. Som Regel malet i blaat under Glasur, en sjælden Gang
dog ogsaa i Guld, Purpur eller sort forekommer Sværdmærket fra ca.
1726; men endnu ca. 1730 benyttedes stundom de nysnævnte Bogstav-
mærker, — en enkelt Gang i Forening med Sværdmærket. Indtil 1731
var det snarere en Undtagelse end en Regel, at Meissen’er-Fabriken
mærkede sit Porcellæn. Men samtidig med at man fra 1731 mærkede
alt nyt Porcellæn med Sværdmærket i blaat under Glasur, blev ad-
skilligt, oprindelig umærket ældre Porcellæn betegnet med samme
Mærke i blaat over Glasur. Samtidig bestemtes det, at alt af August
den Stærke bestilt Porcellæn skulde mærkes med Monogrammet A. R-
(Augustus Rex), et Mærke, som iøvrig lejlighedsvis var blevet anvendt
allerede forud for den Tid, og som — ligeledes lejlighedsvis — forblev
i Brug ogsaa under August III. De kgl. Servicer bærer dog ikke dette