ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
142 Fig. 229. Laagkop i Sèvres’Stil. Bleu royal-Grund med Guld-»Mosaik«. Brogetmalede Fugle. Berlin, ca. 1770. Fabrikens Samling. koration. Men for Motivernes Vedkom- mende holdt denne sig i Berlin indenfor ganske de samme Baner, som forlængst var anviste af Meissen. Af disse Motiver var de »tyske« Blomster (de »indianske« forekommer praktisk talt ikke paa Ber- lins Porcellæn og østasiatiske Figur- scener heller ikke, naar man fraregner det saakaldte »japanske Service« for Sanssouci) de mest yndede, og man maa sige, at blev de end i Meissen malede med mere Ynde, blev de intet Sted be- handlede med større Dygtighed, end i Berlin, hvor de desuden hurtigt fik en koloristisk Note for sig selv. Thi fra at have været lidt matte og blege Efter- ligninger af Meissens Blomster antog Berlins allerede fra 1768, da Servicet for Fig. 230. Bojan med brogetmalede Blomster i Rammer af mat og blankt Guld paa blaa Grund. Sèvres’ Stil. Berlin, ca. 1770. Slotsmuseet, Berlin. Neues Palais 2den Gang blev leveret, en kraftigere Kolorit, et stærkere Anslag af visse Farver, fremfor alt af en purpurrød, der skyldtes en ny Opfindelse og ikke var lykkedes for nogen anden Fabrik. Egentlig raf- finerede i deres Valg og Sammenstil- linger af Farver blev de berlinske Por- cellænsmalere rigtignok aldrig; af Pi- kanterier, som f. Ex. Sammenstillingen paa en Kop i Museet i Hamborg af sorte Blomster med jærnrøde Blade, har de ikke mange at byde. Men de havde til Gengæld en egen modig Til- bøjelighed til at lade en Dominant blandt Farverne gøre sig virkelig gæld' ende, hvadenten det nu var i en ens- farvet Fond i Reliefzieratet eller i en af de Skælgrunde (»Mosaik«) i grønt, jærnrødt, Purpur eller Guld paa blaa Bund, hvori Fabriken excellerede, og hvorefter nogle af Servicerne, saaledes Frederik den Stores »røde Taffelservice« (tig. 224) eller lians »Paille (gule) Osier« for Sanssouci har Navn. For noget haardt i Farvevirkningen kan man desværre ikke frikende Berlins