142
Fig. 229. Laagkop i Sèvres’Stil. Bleu
royal-Grund med Guld-»Mosaik«.
Brogetmalede Fugle. Berlin, ca. 1770.
Fabrikens Samling.
koration. Men for Motivernes Vedkom-
mende holdt denne sig i Berlin indenfor
ganske de samme Baner, som forlængst
var anviste af Meissen. Af disse Motiver
var de »tyske« Blomster (de »indianske«
forekommer praktisk talt ikke paa Ber-
lins Porcellæn og østasiatiske Figur-
scener heller ikke, naar man fraregner
det saakaldte »japanske Service« for
Sanssouci) de mest yndede, og man maa
sige, at blev de end i Meissen malede
med mere Ynde, blev de intet Sted be-
handlede med større Dygtighed, end i
Berlin, hvor de desuden hurtigt fik en
koloristisk Note for sig selv. Thi fra at
have været lidt matte og blege Efter-
ligninger af Meissens Blomster antog
Berlins allerede fra 1768, da Servicet for
Fig. 230. Bojan med brogetmalede
Blomster i Rammer af mat og blankt
Guld paa blaa Grund. Sèvres’ Stil.
Berlin, ca. 1770. Slotsmuseet, Berlin.
Neues Palais 2den Gang blev leveret,
en kraftigere Kolorit, et stærkere Anslag af visse Farver, fremfor alt
af en purpurrød, der skyldtes en ny Opfindelse og ikke var lykkedes
for nogen anden Fabrik. Egentlig raf-
finerede i deres Valg og Sammenstil-
linger af Farver blev de berlinske Por-
cellænsmalere rigtignok aldrig; af Pi-
kanterier, som f. Ex. Sammenstillingen
paa en Kop i Museet i Hamborg af
sorte Blomster med jærnrøde Blade,
har de ikke mange at byde. Men de
havde til Gengæld en egen modig Til-
bøjelighed til at lade en Dominant
blandt Farverne gøre sig virkelig gæld'
ende, hvadenten det nu var i en ens-
farvet Fond i Reliefzieratet eller i en
af de Skælgrunde (»Mosaik«) i grønt,
jærnrødt, Purpur eller Guld paa blaa
Bund, hvori Fabriken excellerede, og
hvorefter nogle af Servicerne, saaledes
Frederik den Stores »røde Taffelservice«
(tig. 224) eller lians »Paille (gule) Osier« for Sanssouci har Navn. For
noget haardt i Farvevirkningen kan man desværre ikke frikende Berlins