1 orcellæn efter 1770. Søger man Aar-
sagen dertil, finder man den dels i en
ørhed i Tegningen, der stundom
grænser til Videnskabelighed, dels i den
kolde, haarde Tone i selve Porcellænet.
Hvad der her er sagt om Blomsterne
Pda dette Porcellæn, gælder i samme
Grad Frugterne (Fig. 225) og Fuglene,
er ligeledes var yndede Motiver, gælder
overhovedet alle Motiver, der anvendtes
1 Fabriken, idet de alle gennemløb den
samme Udvikling fra en friskere og
mere malerisk Behandling til en streng-
ere, tørrere og mere tegnende. Af Til-
^’jcligheden for en Dominant blandt
erliner-Fabriken ganske konsekvent en
camaïeu, altsaa med en eneste Farve, eller højst med to Farver,
• Ex. jærnrødt og Guld (Fig. 226) eller Rosa og graat, — en Sammen-
stilling, som med sin kolde Harmoni er særlig typisk for Fabriken. Af
143
Fig. 231. »Englischglatt« med mytho-
logisk Maleri i graat-i-graat efter Ch.
Eisen. Spidsbuekanten stafferet med
Guld. Berlin, ca. 1780. Slotsmuseet,
Berlin.
Farverne udviklede der sig i
stærk Tilbøjelighed til at male
’&• 232. KafTeservice, »vasenförmig mit Stäben«. Malerier i Farver efter Boucher.
Berlin, ca. 1780. Slotsmuseet, Berlin.
rnac^arVer’ ^er me<^ Forkærlighed benyttedes som Enefarver i Berlin,
aa fremhæves den jærnrøde, der her undertiden er virkelig pragtfuld,