Fig. 260. J. P. Melchior: Venus og Amor.
Brogel malet Gruppe. Höchst, ca. 1775.
Slotsmuseet, Berlin.
Ud fra en Tradition om, at han paa en Rejse i sin Ungdom bl. a.
skal have besøgt Paris, har man set hans Stil som et overvejende Pro-
dukt af Paavirkninger fra franske Kunstnere som Falconet, Clodion,
Boucher og Greuze. Efteråt hans sidste Biograf (Friedrich H. Hofmann)
liar gjort Ende paa Legenden om
hans Pariser-Ophold, ser man end-
nu klarere end forhen, at hans Stil
— i hvert Fald som Porcellæns-
plastiker — overvejende var hans
egen, et Produkt af hans Talent og
den Tid, da Reaktionen mod Roco-
co’en indtraf og gav sig Udtryk i
ny og frisk Iagttagelse af alle Liv-
ets Fremtoninger. Hos Melchior
sporer man denne ny Retning
stærkest i hans Fremstillinger af
Børn (Fig. 258—259), der som Regel
udmærker sig ved en Mangfoldig-
hed af levende Smaatræk og i det
hele hører til det ypperste fra hans
Haand. Fri af den forudgaaende
Tids Unatur er ogsaa hans forskel-
lige Fremstillinger af Venus (Fig-
260—261), i hvilke man maaske
nok kan paavise nogle Indflydelser
fra Sèvres’ Biskuitplastik, men af
hvilke dog kun en enkelt badende
Figur er udført direkte efter For-
billet! af Falconet. Hans Venus, der opdrager den lille Amor til sit Frem-
tidshverv, er i sit Væsen uskyldigere end og nok saa indtagende som
nogen samtidig fransk Figur; længere end til noget rent udvortes som
den bløde, runde Formbehandling rækker hverken her eller i Flertallet af
hans andre Arbejder hans Stils Lighed med Sèvres’. Dermed være ikke
sagt, at hans Stil har stor Ejendommelighed, eller at han i det hele
skulde være en stor Kunstner som f. Ex. Kandier. Han var navnlig ingen
stor Kolorist; bedst er han i sine Arbejder i Biskuit og hvidt Porcellæ11’
de polykrome skæmmes ofte af hans Tilbøjeligheder bl. a. for en altf01
lækker og sødlig blegrød Farve. Men heller ikke som Plastiker hører
han til de virkelig store. Hans Produktion er ganske vist betydelig
(Zais anslaar den til 300 Modeller), hans Omraade overordentlig run1'
meligt, idet han foruden Børnegrupperne og Venus-Statuetterne har