163
fremstillet andre mythologiske Skikkelser, saaledes en Apolio og en
Minerva (Slotsmuseet i Berlin), en Danae, og en Omfale (Museet i Ham-
b°rg), endvidere religiøse Optrin, af hvilke det betydeligste er en Kors-
fæstelsesgruppe i det historiske Museum i Frankfurt, fremdeles Børne-
°g andre Figurer i kinesiske og
tyrkiske Forklædninger (Fig, 262—
263)> Hyrdescener (Fig. 264; Slots-
museet, Samlingen Samuel i Kaiser
I riedrich Museum, Berlin) og Fi-
gurer fra Gaden og Dagliglivet (i
Samlingen Traugott i Stockholm
Ex. — Fig. 265 — en Murer, i
t’iassi-Museet i Leipzig en Dreng
med Vindruer og en Dreng med
en Fuglerede). Men han havde
^ke derfor nogen rummelig Fan-
var tværtimod temlig jord-
bunden, ofte noget »haus backen«,
tilsyneladende bunden af Model-
studiet. Med denne Opfattelse af
ans Kunstnerkarakter stemmer
aels hans ret tørt behandlede Mo-
. eller i Ler (2 Stk. i Slotsmuseet
* Berlin), dels, at han med For-
ærlighed dyrkede en sandheds-
ær °g nøgtern Portrætkunst og
110gle af sine gediegneste Arbejder. v.n ---- -
iskuit (Fig. 266—267). Af det Portrætrelief af Goethe, som han be-
egnede »Der Verfasser der Leiden des jungen Werther durch seinen
reur>d Melchior 1775 nach dem Leben gearbeitet« (i Gips i Slottet
iefurt ved Weimar), af hans Portræt ogsaa af Domkapitularen Du-
®eix, der i »Dichtung und Wahrheit« er omtalt som den første kathol-
S e Gejstlige, med hvem Goethe kom i Berøring, af hans Portræter
endelig af Goethes Forældre og et Relief af Goethe som Apollon i Mu-
®eet i Weimar erfarer man, hvor nær han stod den store Digters Kreds.
°111 den Skønaand, han vel derigennem blev, skrev han gærne selv.
as sichtbar Erhabene in der bildenden Kunst« er Titlen paa et stort
rig. 261. J. P. Melchior: Venus og Amor.
Gruppe i Biskuit. Höchst, 1771. Kunst-
gewerbemuseum, Köln.
paa dette Omraade frembragte
: en Række ovale Medaljoner i
°g for Nutiden naturligvis ulæseligt — kunsttheoretisk Skrift, han
trykke. »Der Künstler am Altar der Grazien« hedder et andet.
11 lieben«, lader han deri Gratierne sige, »den weissen Künstler nur,
1 ein warmer Freund des Wirklichschönen und Nützlichen ist, immer