1
t
videre er altfor vel
Fig. 320. Auliczek : Tyr i Kamp med 3 Hunde.
Hvidt Porcellæn. Nymphenburg, ca. 1775.
Tidligere i Samlingen Max Strauss, Wien.
gældende Malermærker. Desangaaende maa vi henvise til hans Artikel
(se Kilde-Angivelser). Hvad derimod Nymphenburgs Fabriksmærker
angaar, skylder vi Læserne at gøre dem bekendte med de minutiøse
Undersøgelser, som samme Forfatter i saa Henseende har anstillet, og
s°m indtil
skjulte i en Anmærkning til hans
før nævnte Katalog.
Saalænge Fabriken endnu var i
^eudeck, d. v. s. indtil ca. 1760,
^ar dens Mærke et Hexagram med
etniske eller alkymistiske Bog-
staver og Tal ud for de to krydse-
e Trianglers Spidser. Samtidig
jned at dette Mærke blev malet i
^aat under Glasur, indstemplede
®an farveløst i Massen et lille
s ^raat-rudret Skjold, det bayerske »Rautenschild«, der i de første Aar
^ar ganske lille og skarpt, senere lidt større og sløvere. Fra 1761 synes
ette Stempel en Tid lang at være blevet brugt som Fabrikens eneste
Mærke; med det er f. Ex. de bedste Figurer af Bustelli betegnede.
ejlighedsvis synes man dog samtidig at have benyttet et meget større
jold. Et mindre brugtes atter i Auliczek’s Tid, men afløstes efter
enilc (ca. 1800) af et skødes-
øst tegnet, der i Formen
ere ligner en Skildpaddes
181°^ end et kyldisk. Fra
^0 vendte man tilbage
fo den °PrindeIige Skjold-
rni> men rudrede nu denne
p uheraldisk Vis i modsat
n’ng af den tidligere og
{«'aldisk rigtige (fra højre
Jerne for oven mod venstre
bet0rile f°r neden)- Endelig
19 ?Cn^e nian s*g omkring det
et St Aarhundreds Midte af
str ernPel’ ^er havde en fem-
Reonet Stjærne over Skjoldet. Mange Undtagelser krydser dog disse
Således forekommer i Stedet for Skjoldmærket et Andreaskois
Tic] en med Ruder, og paa Modeller af Auliczek eller fra hans
bløder man en Gang imellem det ellers forlængst afskaffede Hexa-
Fig. 321. J. P. Melchior: Buster i Biskuit al Max i
at Bayerns Børn, Prinsesserne Amalie og Elisa-
beth. Nymphenburg, ca. 1810. Slottet i Stockholm.