ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
X. LUDWIGSBURG At ogsaa den kunst- og pragtelskende Stor-Forøder og Epiku- /\ ræer Hertug Carl Eugen af Württemberg, der i sin lange Reger- XX. ingstid (1737—93) fik Tid, som faa, til at leve sig ud og følge alle sine Lyster, — at ogsaa han maatte have en Porcellænsfabrik til at smykke sit Bord og forskønne sin Tilværelse, siger næsten sig selv. At skaffe sig en saadan faldt ham ikke svært. Thi han behøvede blot (i 1758) at overtage en Privatfabrik, der i et Par Aar havde været i Virksomhed i Ludwigsburg ved Stuttgart. En dygtig Leder fandt han °gsaa. Det var Joseph Jacob Ringler, der forud havde arbejdet i Wien og Neudeck. Til Held for den ny Fabrik var Ringler ingen Vagant, som de fleste andre »Arkanister«. Ikke mindre end 40 Aar blev han i Ludwigsburg, trolig trodsende Fabrikens uheldige Beliggenhed. Thi hverken af Porcellænsjord eller Brænde fandtes der Spor i dens Nær- hed. Kaolinen maatte man hente fra Hafnerzell ved Passau, Brændet ligeledes langvejs fra. For at skaffe Fabriken en økonomisk Basis blev den fra 1763 drevet i Forbindelse med den i Haandbogens Bd. I om- talte Fayencefabrik; om Porcellænsfremstillingen hedder det, at den Var saa kostbar og omstændelig, at de rigeste Købmænd 10 Gange vilde have ruineret sig ved den. Ikke destomindre erklærede Hertugen, den skulde bringes til »den mest absolute Fuldkommenhed«, og ingen Udgift blev sparet for at opfylde hans Befaling. Et stort Op- sving tog den, da den hertugelige Residens blev forlagt til Ludwigs- burg Slot; i 1766 beskæftigede den saaledes 154 Personer. Men efter at Hoffet (1775) var vendt tilbage til Stuttgart, begyndte det at gaa tilbage for den; allerede i 1776 havde den kun 81 Arbejdere. Hertug Carl tænkte dog ikke derfor paa at opgive den. Han havde paa en Rejse saniine Aar besøgt Sèvres, senere Wedgwood og befalede efter sin Hjein- k°nist, at Fabriken »darf nicht in Abgang kommen«. Men baade øko- ttomisk og kunstnerisk gik den dog netop i Konkurrencen med det franske Porcellæn og det engelske Stengods sin Undergang i Mode, bedens Hertug Carl endnu levede, og da han døde, 1793, tog dens