X. LUDWIGSBURG
At ogsaa den kunst- og pragtelskende Stor-Forøder og Epiku-
/\ ræer Hertug Carl Eugen af Württemberg, der i sin lange Reger-
XX. ingstid (1737—93) fik Tid, som faa, til at leve sig ud og følge
alle sine Lyster, — at ogsaa han maatte have en Porcellænsfabrik til
at smykke sit Bord og forskønne sin Tilværelse, siger næsten sig selv.
At skaffe sig en saadan faldt ham ikke svært. Thi han behøvede blot
(i 1758) at overtage en Privatfabrik, der i et Par Aar havde været i
Virksomhed i Ludwigsburg ved Stuttgart. En dygtig Leder fandt han
°gsaa. Det var Joseph Jacob Ringler, der forud havde arbejdet i Wien
og Neudeck. Til Held for den ny Fabrik var Ringler ingen Vagant,
som de fleste andre »Arkanister«. Ikke mindre end 40 Aar blev han i
Ludwigsburg, trolig trodsende Fabrikens uheldige Beliggenhed. Thi
hverken af Porcellænsjord eller Brænde fandtes der Spor i dens Nær-
hed. Kaolinen maatte man hente fra Hafnerzell ved Passau, Brændet
ligeledes langvejs fra. For at skaffe Fabriken en økonomisk Basis blev
den fra 1763 drevet i Forbindelse med den i Haandbogens Bd. I om-
talte Fayencefabrik; om Porcellænsfremstillingen hedder det, at den
Var saa kostbar og omstændelig, at de rigeste Købmænd 10 Gange
vilde have ruineret sig ved den. Ikke destomindre erklærede Hertugen,
den skulde bringes til »den mest absolute Fuldkommenhed«, og
ingen Udgift blev sparet for at opfylde hans Befaling. Et stort Op-
sving tog den, da den hertugelige Residens blev forlagt til Ludwigs-
burg Slot; i 1766 beskæftigede den saaledes 154 Personer. Men efter
at Hoffet (1775) var vendt tilbage til Stuttgart, begyndte det at gaa
tilbage for den; allerede i 1776 havde den kun 81 Arbejdere. Hertug
Carl tænkte dog ikke derfor paa at opgive den. Han havde paa en Rejse
saniine Aar besøgt Sèvres, senere Wedgwood og befalede efter sin Hjein-
k°nist, at Fabriken »darf nicht in Abgang kommen«. Men baade øko-
ttomisk og kunstnerisk gik den dog netop i Konkurrencen med det
franske Porcellæn og det engelske Stengods sin Undergang i Mode,
bedens Hertug Carl endnu levede, og da han døde, 1793, tog dens