222
Fig. 352. »Apollo-Lysestagen«. Hvidt Por-
cellæn. Ludwigsburg, ca. 1760. Altertümer-
sammlung, Stuttgart.
Forfald under de skiftende Reger-
inger i det følgende Tiaar en riven-
de Udvikling. Forgæves forsøgte
Kurfyrst Friedrich, den senere
Konge, at gribe ind, bl. a. ved at
indkalde franske Arbejdere. En vis
Opblomstring fandt ogsaa Sted;
men ny Nedgang fulgte, og i 1824
besluttedes det at opløse Fabriken.
Ludwigsburgs Porcellæn staar som
Porcellæn betragtet tilbage for de
andre store tyske Fabrikers. Det er
aldrig hvidt, som Meissens; selv
fra den bedste Tid er det graa-
ligt og fejlfuldt og har en ujævnt
flydende Glasur. Men det synes at have haft et Fortrin ved at være
mere end almindelig plastisk sammenhængende, idet det med denne
Egenskab tillod Fremstillingen af Stykker af usædvanlig Størrelse.
Fra Ludwigsburg Slot beskriver saaledes 1764 et Øjenvidne en figur-
1' ig. 353. Foraaret. Brogetmalet Gruppe.
Ludwigsburg, ca. 1760. Altertiimersamin-
lung, Stuttgart.
rig Bordopsats, der rejste sig op
af et 17 Fod langt og 11 Fod bredt
Bassin af Porcellæn, og ogsaa an-
dre Øjenvidner bekræfter Tilstede-
værelsen i den den Gang nye Resi-
dens af »Morceaux d’architecture
pour la décoration des desserts
d'une grandeur énorme.«
Af Porcellænsj ordens plastiske
Fortrin fulgte naturligvis, at man
med Forkærlighed anvendte den
ogsaa til plastiske Arbej der i mindre
Maalestok, og af saadanne har
Ludwigsburg frembragt Rækker og
Enkeltværker, der, som Vase-Suit-
en »Vier Jahreszeiten« (Altertümer'
Sammlung, Stuttgart) fuldstændig
kan maale sig med de andre Fa-
brikers, idet Flertallet af dem hid'
rører fra Rococotiden, hvis Stil i
langt højere Grad end Ny-Klassicismen var Porcellænsplastiken gunstig-
Kun i faa Aar herskede Rococo’en uantastet i Fabriken, dyrket her