Fig. 365. Beyer: Spinet-Spillersken. Broget-
malet Statuette af Suiten »Musiksoli«. Lud-
wigsburg, ca. 1766—70. Altertümersamni-
lung, Stuttgart.
Emner fra den græsk-romerske My-
thologi; men langt fra alt ud af
denne lykkedes ham lige godt; han
er ulige interessantere, naar han
behandler den Dionysos’ske Del af
den græsk-romerske Gudeverden,
end naar han sysler med den olymp-
iske. Og ikke blot hans Athena,
Venus og Amor, Amor og Psyke
(Fig. 361), hans Muser, hans Gra-
tier, hans sørgende Artemisia (Fig.
362) og hans Ceres kan være lidt
banale i deres antike Drapperier:
ogsaa hans Allegorier gælder dette,
saaledes hans »Abundantia«, »Veri-
tas« og »Liberias«. Anderledes der-
imod hans Bacchanter og Bacchant-
inder, der favnes og kryster Druer
og synes gjorte til Forherligelse af
Vinen paa et eller andet fyrsteligt
Bord (Fig. 363—364). I dem er det ikke Antiken, men Livet, der rører
hig. 366. Beyer: Valdhornblæseren. Broget-
malet Statuette af Suiten »Musiksoli«. Lud-
wigsburg, ca. 1766—70. Altertümersamm-
lung, Stuttgart.
sig indenfor de skønne Linjer. Det
samme gælder hans bekendte Frem-
stilling af en Fiskerinde og det noget
mattere Sidestykke hertil, en Fisker.
Endnu originalere er endda Beyer
i sin berømte Suite af de saakaldte
»Musiksoli« (Fig. 365—366), sidden-
de eller henslængte mandlige og
kvindelige Figurer, der hver især i
en plastisk skøn Stilling hengiver
sig i Spillet paa sit Instrument (3
Stykker i Samlingen Samuel i Kaiser
Friedrich Museum i Berlin; andre
enkeltvis spredte). Lidt kokette er
de ganske vist af Væsen, ikke
mindst de mandlige ved den Maade,
paa hvilken de gennem en aabent-
staaende Skjorte blotter deres Bryst,
over en Strømpe, som er gledet ned,
deres Ben. Men deres Bryst og Ben