229
er, som ogsaa de kvindelige Mu-
sikanteres Barme og Arme saa
smukt modellerede, at man gærne
tilgiver dem deres Koketteri. Den
kvindelige Ynde, hvormed hele
Hækken fører sig, og som man gen-
finder i stilbeslægtede Arbejder af
Beyer som »Chocoladedrikkersken«
og »Kaffeskænkersken«, er dog na-
turligvis tækkeligst i de kvindelige
Figurer, og om de bedste af disse
tør man sige, at de hører til de
gratiøseste Skabninger indenfor hele
den tyske Porcellænsplastik.
Allerede i 1767 forlod Beyer Fa-
briken i Ludwigsburg for at blive
Hofmaler og Statuarius i Wien,
hvor han medvirkede ved den plast-
iske Udsmykning af Schönbrunns
Park, En af hans Medarbejdere her-
ved var Joseph Weinmüller, der og-
saa havde været beskæftiget forud
i Ludwigsburg, og hvem man paa
usikkert Grundlag har tilskrevet en
Herkules i Kamp med Løven, en
Omphale og nogle faa andre Figurer
fra Fabriken. En stor Rolle inden-
f°r denne har man tildelt Pierre
François Lejeune, der var »premier
sculpteur« ved det hertugelige Hof
°g i denne Egenskab udførte en
Række Skulpturer for Residensen i
Stuttgart og Slottene Ludwigsburg,
Monrepos og Solitude. Enkelte af
de Figurer, han her udførte i Sten,
^'arbejdede han senere mere eller
hindre frit i Porcellæn, saaledes
"ogle Børnegrupper, der forestiller
’Aarstiderne«, en Nymfe m. fl. Ved
Sammenligninger med disse er an-
(he af Fabrikens Figurer og Grup-
Fig. 367. Joh. Heinr. Schmidt: Vasefod af
hvidt Porcellæn. Ludwigsburg, ca. 1780.
Àltertümersammlung, Stuttgart.
Fig. 368. Joh. Heinr. Schmidt: Mindesøjle.
Brogetmalet. Ludwigsburg, ca. 1780. Kunst-
industrimuseet, København.