Fig. 430. Tallerken med strøede Pletter og
anden Dekoration i Guld. Vincennes, ca.
1750—55. Museet i Sèvres.
det hvide Porcellæn med Mumeblomster (Fig. 425) i Relief (en enkelt
Gang med Tilføjelse af malede Blomster); Arbejdere fra Chantilly
gentog her deres Kakiemonmønstre og Meissens »indianske« Blomster.
(Det tidligste Exempel herpaa turde
være et lille ovalt Fad i Sèvres-
Museet, der foruden de »indianske«
Blomster har et Mønster i Centrum,
der ligner Meissens gule Tiger, Fig.
426). Ogsaa Meissens brogetmalede
tyske Blomster og Insekter forsøgte
man naturligvis at efterligne paa
det bløde Porcellæn og med Held,
idet de i dette fik en egen skøn,
smeltet-summarisk. Karakter (Fig.
427). Tænker man sig dem ledsagede
af et skarpt blaat Kantbaand med
indflettede Ornamenter i Guld og
hyppig tillige af blaa Kæmning af
Kanterne, har man en af de mest typiske Fremtoninger fra Vincennes-
Fabrikens første Aar. En stor Rolle tildelte man allerede i samme Aar
Forgyldningen, paa hvilken man ifølge sit Privilegium havde Eneret,
og som, paalagt tykt, poleret au clou og fint ciseleret og raderet, blev
en Særegenhed og Stolthed for Sèvres. Paa en Tallerken med Blomster
og en Laagkop med Dyr og Trofæer i Sèvres-Museet er hele Dekora-
tionen i ciseleret Guld. Ligeledes er en Kop sammesteds (Fig. 428)
med bleu royal-Fond dekoreret i
de udsparede Medaljoner med Fugle
i Guld, og i en Kande med Fad (af
Vincent) fra 1753 i Samlingen Trau-
gott, Stockholm er Fugle og Blomster
malede i Guld paa samme Fond (Fig-
429). En anden Anvendelse af Guldet
var at strø det i Prikker eller Plet-
ter over Porcellænets hvide Flade (f-
Ex. en Tallerken fra ca. 1750 i Sèv-
res-Museet, Fig. 430; i Musée des
arts décoratifs Dele af et Frokost-
stel). Men hyppigere benyttedes det
til Kantkniplinger og aller oftest til
rige Rammer af Blomster, Palme-
olier eller andre Felter med flerfarvet
Fig. 431. Fad af pâte tendre med turkis-
blaa Fond og brogetmalede Fugle i Me-
daljoner med forgyldte Rammer. Vincen-
nes, ca. 1755. Tidl. i Samlingen Chavagnac.
grene, Siv osv. omkring Medalj
eller ensfarvet Maleri (Fig. 431). Som Enefarver optræder snart en lidt