I __
blev Vincennes-Sèvres’ enestaaende
Fortrin. Ingen Steder naaede le bleu-
royal (Fig. 435) den Dybde og Kraft,
som her, hvor den 1749 blev opfun-
den af Hellot og afløste le gros-bleu,
og end ikke tilnærmelsesvis lykkedes
det andre Steder at fremstille, en
rosa Fond af en saadan Renhed og
Uigennemsigtighed, som den, der
efter nogle skal være opfunden 1757
af en Maler ved Navn Xrowet (eller
Xhrouet), men som sandsynligvis
ogsaa skyldes Hellot, idet man ikke
har fundet den anvendt med Held
Paa noget Stykke med senere Dato
end hans Dødsaar, 1766, hvilket
tyder paa, at han har taget dens
Hemlighed med sig i sin Grav. Det
Fig. 438. .Jardinière af pâte tendre med
»rose Pompadour«-Fond. Sèvres, 1757.
Wallace Collection, London.
Fig. 437. Et Par Kopper af pâte tendre
»rose Pompadour«-Fond og brogetmalede
Fugle. Sèvres, 1757. Slotsmuseet, Berlin,
ci den Farve, man i England indtil nylig har kaldt rose Dubarry,
skønt de Stykker, der repræsenterer den, er fra en Tid, da den be-
rømte Dame endnu var ganske ubekendt. I Frankrig kaldes Farven fra
gammel Tid rose Pompadour (Fig. 436—438). Ogsaa for den turkis-
l’laa Fond (opfunden 1752; en udekoreret Skaal fra 1753 i Sèvres-
j'Iuseet turde være det tidligst kendte Exempel) har Hellot Æren;
. en har ikke samme Handelsværdi, som den rosa, men bør sikkert
ikke destomindre — ogsaa naar den optræder i de yndede Baand- og
løjfemotiver (»à rubans«) — regnes
J°r den skønneste af alle Farver, som
Vr •
mcennes-Sèvres-Fabriken førte paa
sin Palet (Fig. 439—441). Af anden
Oprindelse og tildels maaske af lidt
^nere Dato er de øvrige Fond-
arver, hvorover Fabriken raadede:
etl (sjældent anvendt) gul (jaune jon-
Quille^ en sart violet, en dyb grøn,
en lysere æblegrøn (Fig. 442—443)
°- A- Næst efter de ensfarvede Fonds
yndede man, som allerede antydet,
srnaamønstre Porcellænet med et
andet lille og enkelt Motiv, der gentoges uophørligt paa Stof-
10nstres Vis, Herhen hører bl. a. det berømte oeil-de-perdrix-Mønster,