ordrede udført, og hvis hele Række paa 20 Stykker kan ses i Slots-
museet i Berlin. Ogsaa paa andre Maader øvede d’Angivilliers Vold
paa den naturlige Væxt af de kunstneriske Kræfter i Fabriken. Som tro
Tilhænger af Kongemagten følte han det f. Ex. som en Pligt at lade
den kongelige Fabrik lægge sine
loyale Følelser for Dagen ved alle
Begivenheder ved Hoffet. Saaledes
maatte Pajou i 1781 i Anledning af
Dauphin’ens Fødsel fremstille en
»Venus, der opstiger af Havet og
medbringer en Dauphin til Frankrig«
(Fig. 496), medens Boizot i 1785 ved
Hertugen af Normandiets (Legi-
timisternes senere Ludvig XVIl’s)
Fødsel fik den ikke mindre vanske-
lige Opgave at fremstille »Det
franske Monarki, paa hvis Stamme
Frugtbarhedens Genius planter det
3die Skud«. (Fig. 497). Mere og
mere beskæftigede Fabriken sig
ved den Tid ogsaa med at udføre
Buster og andre Portræter af den
franske Kongefamilje og venskabeligsindede Fyrster, bl. a. Frederik
d. Store (Fig. 498). Overhovedet havde Forholdet aldrig været intimere
mellem Fabriken og Hoffet, end det blev det under Marie-Antoinette,
og aldrig havde Hoffet stillet saa store Krav som nu, hvor det paa sin
Afgrunds Rand bl. a. bestilte et Service, af hvilket hver Tallerken
repræsenterede to Maaneders Arbejde og kostede op mod 500 livres.
Vedblivende var det Bachelier, der ledede Malernes Værksteder; men
selv synes han dog ikke længere at have kunnet tilfredsstille 1 idens
Fordringer. Til et Service (kaldet »arabesques«), der 1784 udførtes for
Marie-Antoinette, gav Arkitekten Masson Tegning efter Motiver fra
Rafael’s Loggier. Servicerne i Trianon (Fig. 499) og Rambouillet, der
blev dekorerede med pompejanske Motiver, skyldtes en ung Akademi-
professor Lagrenée le jeune, fra 178d en Slags Assistent hos Bachelier.
Hans Tegninger til Servicet for »la laiterie de Rambouillet« findes
(ligesom Masson’s) i Museet i Sèvres og viser, at Fabrikens Maler-
værksteder paa den Tid (1788) var fuldstændig prisgivne Grækoma-
nien. Meget lærerig m. H. t. Sèvres’ Stil i Slutningen af Ludvig XVI s
Tid er en Samling paa 73 Tallerkener, der tidligere var i den tyske
Kejsers Besiddelse og nu kan ses i Slotsmuseet i Berlin. En enkelt