319
Fig. 501. Diana og Endymion. Model for Bis-
it (pate dure). Sèvres, 1784. Museet i Sèvres.
af Tallerkenerne er fra 1770, to er fra 1783, Resten er fra Aarene 1788—
93. Næsten alle er de Vidnesbyrd om Fabrikens vedvarende Overlegen-
hed i al Slags Teknik, men det store Flertal afslører samtidig med deres
mathematiske Inddelinger og mekanisk indskrevne Ornamenter, at
den kunstneriske Aand, Kaprice
og Gratie allerede havde forladt
Fabriken, forinden Revolutionen
kuldkastede hele dens gamle kunst-
neriske Kultur.
I Modellørværkstederne levede
derimod endnu i Ludvig XVI’s
seneste Aar, takket være Boizot,
noget af de store gamle Traditioner,
som bl. a. ytrede sig i en bestandig
Hildkommen Formgivning. Beun-
dringsværdig over al Maade er i saa
Henseende f. Ex. endnu en Wedg-
Wood-blaa Kurv fra 1790 fuld af
herligt modellerede Blomster, Nel-
liker, Tazetter, Sirener osv. i Sèv-
res’ Museum. Men ogsaa i Figur-
Kompositioner bevarede Fabriken
endnu en mere end udadelig Model-
ling- Det gælder Grupper og Enkel tfigurer som »Paris’ Dom« (1781,
ig-500), »Venus’Toilette« (1783), »Diana og Endymion« (1784, Fig.
°01)> »Bacchus’ Fødsel« (1784), »Apollo og Daphne« (1787), »Proser-
Pma’s Rov« (1787), »Silén’s Barndom« (1788), »Troskaben« (1782),
»Visdommen«, »Skønheden« (1782), »Muserne« (1788): i dem alle er en
streng Stil forbunden med en sleben og soigneret Form. Ved Siden af
Gliner som de her nævnte spillede Emnerne ud af Livet kun en under-
ordnet Rolle, men dog en tilstrækkelig til, at man i Grupper som den
'icuzeske »La fête des bonnes gens« (1777, Fig. 502) og »La Rosière
j Valency« (1784, Fig. 503) har en Afspejling af de sentimentale Fø-
e Ser, der paa saa mærkelig en Maade krydsede Sansen for den kølige
ntik. Ogsaa fra Theatret, der umiddelbart før Revolutionen spillede
mægtigere Rolle end nogensinde, hentede man i Sèvres mangt Mo-
p. i saa^e(^es bestræbte d’Angivilliers sig paa alle Maader for at holde
a riken i Rapport til Tiden. Trods hans Anstrengelser lykkedes det
lod" skærme den mod det kommende. Uvejr. Allerede for-
rige Folk Paris, og dermed ophørte Afsætningen af Fabrikens
stbare Produktion. I 1789 kom det til en Revolte af dens Arbejdere,