320
fordi de ikke kunde faa deres Løn. Alligevel kunde Kongen ikke be-
kvemme sig til at opgive Fabriken, ja end ikke til at afhænde den, da
et fordelagtigt Tilbud i den Retning blev gjort ham i 1790 af en Gruppe
af Finansmænd. »Je garde la Ma-
Fig. 502. »La fête des bonnes gens«. Model
for Biskuit (pâte dure). Sèvres, 1777. Museet
i Sèvres.
Fig. 503. »Le couronnement à la Rosière de
Salency«. Model for Biskuit (pâte dure).
Sèvres, 1784. Museet i Sèvres.
nufacture de Sèvres à mes frais,«
svarede han, idet han dog forbe-
holdt sig at formindske Udgifterne
ved at holde Fabriken i Drift.
Han opnaaede derved i hvert Fald
at opretholde Fabriken, idet det
ved et Dekret af Nationalforsam-
lingen i Maj 1791 blev erklæret,
at saavel Gobelin’erne som Sèvres
var paa Kongens Civilliste og ikke
skulde behandles i Lighed med de
andre »biens nationaux«.
Efter Kongedømmets Fald
traadte Fabriken ind i kaotiske
Tilstande, som først fik Ende, da
den ikkun 30aarige Brongniart i Maj 1800 blev kaldt til dens Ledet, i
hvilken Stilling han forblev til sin Død, d. v. s. i samfulde 47 Aar.
Hvad der skabtes under Revolutionen har højst historisk Betydning,
de gamle Kunstnere, der havde
arbejdet i Fabriken, mange fra
dens første Aar, døde eller fik deres
Afsked eller flygtede af Frygt for,
som Medarbejdere i mange Aar
ved en kongelig Institution at blive
mistænkte for at være Tilhængere
af Monarkiet. Mange af dem havde
jo saa at sige skrevet deres Navne
paa Værker, (1er var udførte til
Forherligelse af Kongehuset, og
de blev i 1793 Vidne til, hvorledes
alt saadant blev slaaet sønder
uden Skaansel. Skaanet blev kun
en Rytterstatuette af Boizot af
Frederik den Store (1783, et Ex.
i Slotsmuseet i Berlin), fordi denne foruden at være Konge havde være
en Filosof og Ven af Voltaire, samt Buster af Diderot og Rousseau,
Brutus og Sokrates. Den øvrige Beholdning af Biskuit i Fabriken blev