357
Fig. 545. Vase med dansende Bac-
chanten i hvid Biskuit paa blegblaa
Grund. Wedgwood’s Stil. Fabriken
j Rue Popincourt (Nast). Paris,
ca. 1800. Museet i Sèvres.
møder man hyppigt den Dag i Dag hans Mærke, der som Regel be-
staar i hans fulde Navn. Efter lians Død i 1817 fortsatte indtil 1835
t° dygtige Sønner i hans Fodspor uden dog at eje hans Smag. Først
fra deres Tid skriver sig vistnok 3 slemme
Tallerkener med glansbilledagtig Bund-
dekoration (bl. a. en dejlig Dame med et
Bælam i Armene), hvilke man i British
Museum har dateret 1795.
Foruden Navnene Dihl og Nast hører
Dagoty til dem, man hyppigst møder paa
linere fransk Brugsporcellæn fra det 18de
Aarh.s Slutning og det 19de’s Begyndelse.
Om Indehaverne af dette sidste Navn (thi
to Brødre bar det) 1785 grundede Fabriken
i PETITE RUE SAINT-GILLES, eller
°m Oprindelsen til denne skyldtes en vis
Honoré, med hvem Dagoty ca. 1810 gik i
et Kompagniskab, der atter løstes 1822,
er ikke ganske klart. Man møder Porcel-
læn med Dagoty’s Navn alene, og ogsaa
Honoré’s Navn forekommer saaledes, men
tillige forekommer begges i Forening med
tilføjelsen »Manufacture de Madame Du-
chesse d’Angouléme«, medens andet (med Dagoty’s Navn uden Ho-
noré’s) har Tilføjelsen »Manufacture de S. M. l’Impératrice«. Ved Ud-
stillingen i 1819, hvor der tilkendtes Firmaet en Sølvmedalje, rostes
det bl. a. for sine Vaser med Relieffer i Wedgwood’s Stil. løvrig synes
det at have dyrket alle Tidens typ-
lske Genrer, de farvede (bl. a. oliven-
farvede og terracottarøde) Fonds
>ned klassiske Ornamenter i Forgyld-
ni»g eller paalagt Biskuit, de altfor
lla ^ralistiske Landskaber og Blomst-
cr> Grisaillemaleriet osv., ligesom og-
saa nogle plastiske Arbejder fra Fa-
briken kendes (Fig. 546). Alt uden
‘ærpræg, nøgternt og neutralt, men
P1 opert og paalideligt behandlet.
Por Fabriken i RUE AMELOT
786), tidligere i Rue des Boulets og ogsaa opkaldt efter RUE PONT-
X'CHOUX, lønner det sig næppe at gøre Rede, skønt den stod
Fig. 546. Siddende Amor. Statuette i Bis-
kuit. Fabriken i Petite Rue Saint-Gilles
(Dagoty). Paris, ca. 1800. Museet i Sèvres.