efter sit Fremstillingssted Ting chou i Chihli, der allerede i T ang-
Tiden var et Centrum for keramisk Virksomhed. Sin Glanstid skal
det her have haft under Sung-
Kejserne Chêng Ho og Hsüan
Ho (1111—1125). Naturligvis
er det sjældent. Men dog ikke
i den Grad, man skulde tro.
Saa tidligt som i 1387 skriv-
er en kinesisk Forfatter om
det, at »det forekommer ikke
længere i Mængder«, og hos
en Forfatter fra Ch’ien Lung-
T iden hedder det, at »de Skaar,
som endnu existerer, er værd
deres Vægt i Guld eller Jade«.
Efter disse 'Vidnesbyrd at døm-
skulde det kun være en
temlig akademisk Interesse,
Fia 81. Skaal at Tz’n chou-Vare med Blomst 1
jærnrød og grøn Emalje paa Begitning. Sung-
Tiden. Amerikansk Privateje.
der knyttede sig til »Ting«-
Porcellænet; dets paalideligste Kendetegn skulde herefter være, at
det ikke længere existerede. Ikke desto mindre er det ikke blot af Euro-
pæere, men af Kinesere ble-
vet bekræftet, at Udviklingen
har medført de mærkværdig-
ste Forandringer i dette For-
hold. Ved Udgravninger af
Miner og endnu mere ved
Nybygninger af Jærnbaner,
ved Krigene, Omvæltninger-
ne og Opstandene i de senere
Aar er der kommet et rigt
Stof af Sung-Tidens Keramik
for Dagen og derimellem af
det ældste Porcellæn, vi hid-
til kender.
Fig. 82. Fad i Sung-Stil med Dekoration i jærnrød
og grøn Emalje paa Begitning. Korea? 17de Aar-
hundred? Kunstindustrimuseet, København.
Ved Ting y ao forstaar man
nuonistunder i Europa altid
Ting (»Rismels«-Ting), .
°gsaa kaldet pai tz'u (hvid Vare), et tyndt, hvidt eller gullig hvidt
Stof; men fra kinesiske Forfattere foreligger der Vidnesbyrd om, at
»Ting«-porcellænet ogsaa kunde være sort eller purpurfarvet. Man har