sammen med den omtalte lille
den flerfarvede Dekoration, der
Fig. 79. Hovedpude af Tz’u c/iou-Vare med Figurer,
Bambus m. m. i brunt paa lys Begitning. Sand-
synligvis Efterligning fra Ming-Tiden af Sung-Stil.
II. K. H. Kronprins Gustaf Adolfs Samling,
Stockholm.
Gruppe af de første Bebudere af
Aarhundreder senere skulde blive
det kinesiske Porcellæns be-
undrede og misundte Egen-
skab.
Som ovenfor antydet har
Kineserne ikke noget særskilt
Ord for det egentlige Porcel-
læn efter europæisk Begreb.
Medens vi forlanger af Por-
cellænet, at det skal være
hvidt, gennemsigtigt, haardt
og klingende, lægger Kinese-
ren ingen Vægt hverken paa
Hvidheden eller Gennemsig-
tigheden, men kun paa Haardheden og Klangen. Idet han med Finger-
en knibser paa det Stykke, der er paa Tale, og lytter til det, afgør han
med sit Øre, om det er tz’u eller y ao, eller om det blot er wa, den
Fig. 80. Chung-li Ch’üan. Statuette af Tz’u chou-
Nare, gullig med Bemaling i mørkebrunt. Ming-
Tiden. Samlingen Eumorfopoulos.
biode, tonløse Lervare.
Til en saa ophøjet Betragt-
ning kan man som Europæer
vanskelig hæve sig. Uvilkaar-
lig søger man i Mængden af
Sung-Tidens t’zu eller yao efter
et Stof, der bedre end noget
af de liidtil nævnte svarer til
Porcellæn efter europæisk Be-
greb. Ganske vist venter man
ikke at finde et fuldt udviklet,
haardt, hvidt og tonende Stof
i Lighed med det 18de Aar-
hundreds kinesiske eller sachs-
iske Porcellæn. Men Gennem-
sigtigheden maa i det mindste
være til Stede; thi det er i
første Række paa den, vi i Eu-
ropa kender Porcellænet fra
Fayencen, Stentøjet eller Ler-
tøjet. For denne Fordring gør, som allerede ovenfor antydet, det saa-
kaldte Ting yao fra Sung-Tiden Fyldest.
Sit Navn har dette det ældste Porcellæn, der er bevaret til vore Dage,