423
kens Arkiv) oplyst, at fra først af toges alle dens Elementer fra Born-
holm, Kaolinen fra Grødby Aa, Sandet ved Robertsdal og Feldspaten
Norden for Svaneke eller tæt ved Nexø. Til Glasuren brugtes Kridt
fra Faxe og Flussspat fra Gisløv i Skaane. Müller indførte senere Kaolin
Fig, 656. Af et Frokoststel med Chr. VII’s Monogram og Aarstallet 1780 paa lyserød
Baggrund og i grønne Kranse. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbhvn., 1780.
Samlingen Lehnsbaron Reedtz-Thott, Gaunø.
fra Limoges, og da Feldspat ikke fandtes i tilstrækkelig Mængde paa
Bornholm, indførtes det fra Arendal i Norge, medens Kridtet fra Møen
blev foretrukket for Kridtet fra Faxe. Hvad Müller navnlig havde at
kæmpe med i Begyndelsen af den »Bornholmske Periode«, var »Blaa-
graaagtighed og især Tilbøjelighed til Skævhed« i selve Porcellænet.
Endnu i Begyndelsen af 1776 maa dette have haft Tilbøjelighed til at
blive graat; thi havde det ikke forholdt sig saaledes, var Müller næppe
bleven saa opskræmt, som han blev det, da C. F. G. Clar fra Rends-
borg (se Haandbogens Bd. I, p. 448 ff.) i Januar 1776 indsendte Prø-
ver af et hvidt Porcellæn til Kommerciekollegiet og androg om et
Privilegium. At dette Porcellæn virkelig var hvidt, fremgaar af en
under Forhandlingerne meddelt Ytring af Grev Moltke, ifølge hvilken
Prøverne ikke blot »kom det sachsiske [Porcellæn] liig«, men hvori det
udtrykkelig fremhæves, at de var »meget hviidere end Müllers«. Clars
Andragende blev afslaaet; men det var aabenbart en Følge af den
Skræk, han havde faaet, at Müller i 1776 søgte Undsætning fra Ud-
landet dels i nogle sachsiske Arbejdere, dels i Luplau fra Fürstenberg,
foruden at han selv (i Maj 1776) rejste til Tyskland i Haab om at til-
egne sig nogle af de derværende Fabrikers Hemligheder. Skønt han