rejste under falsk Navn, lykkedes det ham dog ikke at faa Adgang til
Fabriken i Fürstenberg, og ethvert Forsøg i samme Retning med Fa-
brikerne i Berlin og Meissen opgav han derfor som paa Forhaand haab-
løs. Det eneste Resultat af hans Rejse blev hans Kontrakt med Luplau.
Fig. 657. Punchebolle dekoreret med Blomster i levende Farver. Den kgl. Porcellæns-
fabrik, Kbhvn., ca. 1780 (før »Berlinernes« Ankomst). Kunstindustrimuseet, Kbhvn.
Det var oprindelig paa Anbefaling af en Hofjægermester von Lan-
gen, at Luplau blev opfordret til at komme til København. I nogle
gamle, for deres Tid fortjenstfulde, men nu for Størstedelen antikve-
rede keramiske Haandbøger, Marryat’s fra 1868 og Jacquemart’s fra
1873, nævnes en »von Lang«, som, efter at have været beskæftiget
ved Fürstenberg-Fabriken, skal have været behjælpelig med den dan-
ske Fabriks Grundlæggelse. For en Gangs Skyld har I raditionen talt
sandt. Johann Georg v. Langen (1699—1776) blev 1737 indkaldt til
Norge for at ophjælpe Bjergværksdriften her og forblev deroppe til
1742. Derefter tog han tilbage til Tyskland, hvor det i 1753 lykkedes
ham at vinde Johannes Benckgraff fra Fabriken i Höchst til Leder
af Fabriken i Fürstenberg (sml. nærv. Bd. p. 155). Benckgraff døde
allerede efter et Par Maaneders Forløb, men hans »Arkanum« saavel
som en Model af. Höchsts Ovn var til Held for Fürstenberg-Fabriken
i von Langen’s Besiddelse. Da Hofjægermesteren i 1763 paa Ny blev
kaldt til Danmark, denne Gang for at reformere Forstvæsenet (han
blev her til sin Død 1776 og skal ligge begravet i Gentofte), var han
altsaa i Besiddelse af Hemligheden ved det ægte Porcellæns Frem-
stilling. Udtrykkelig fremhæver ganske vist hans Biograf, H. Langer-
feldt zu Riddagshausen, at han ikke røbede denne Hemlighed, men
han fortæller dog, at det af en nærmere betegnet Brevvexling frem-