437
Fig. 675. Ægge vase med Genie pa a Laagct
og Grisailleportræt af Christian Gylden-
løwe. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbhvn.,
ca. 1783-90. Kunstindustrimuseet, Kbhvn.
rater« til kurveflettede Kanter, der ifølge Listerne kom i Brug 1782 og
forblev i Mode i de følgende tre Aar. Fabrikens Modellører manglede
dog ikke derfor plastiske Opgaver; thi der var nok af saadanne dels i
de Figurer og Grupper, fra hvilke vi her foreløbig helt ser bort, dels i
Laagfigurer, Grenehanke, Masker o.
a. til Formernes Forsiring, derun-
der de frit modellerede og malede
Blomster, hvormed navnlig Portræt-
Vaserne blev belagte, og som ingen
Fabrik har udført smukkere, end
den danske (Fig. 671—72). Medens
disse Blomsterbelægninger sædvan-
ligvis skyldtes en Modellør ved Navn
Søren Preuss, er det utvivlsomt
Luplau, Æren tilkommer for de ny-
delige Genier eller Satyrbørn, der
gærne smykker Laagene paa de
gamle københavnske Vaser og og-
saa genfindes paa de finere af Fa-
brikens Terriner og Laagfade; thi
Stilen er i disse ganske den samme
som i dem, der smykker et notorisk
Arbejde af ham, en Potpourri-Kruk-
ke, hvoraf baade Rosenborg og Folke-
museet har Exemplarer. Ogsaa en
lille Potpourri-Krukke, til hvis Sok-
kel et fløjtespillende Barn læner sig
(Enkedronningens Samling, Museet
i Bergen), er utvivlsomt af Luplau.
Medens Fabriken saaledes i sin første Tid under dennes Indflydelse
viste udprægede plastiske Tilbøjeligheder og heri fulgte de tyske
Fabrikers Exempel, forblev den nogenlunde upaavirket af Sèvres’
mere maleriske Stil, som den iøvrig heller næppe havde magtet.
Ovenfor nævntes farvede Fonds som Baggrund for Maleri i graa Ca-
maïeu; synderlig anden Anvendelse gjorde Fabriken sjældent af de
farvede Fonds, der i større Udstrækning formodentlig lige saa lidt
vilde lykkes den som le bleu soufflé (»blaat besprøjtet«), der første Gang
nævnes i 1781 i Forbindelse med de bekendte riflede Urtepotter (Fig.
673), paa hvilke dens Ujævnheder gærne er skjulte med Øjne eller
Aarer i Guld. Ogsaa le bleu-de-Roi (»blaa Lazur«) anvendte man (fra
1782) med viseligt Maadehold, mest paa Kanter af Kopper (Fig. 677—