ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
437 Fig. 675. Ægge vase med Genie pa a Laagct og Grisailleportræt af Christian Gylden- løwe. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbhvn., ca. 1783-90. Kunstindustrimuseet, Kbhvn. rater« til kurveflettede Kanter, der ifølge Listerne kom i Brug 1782 og forblev i Mode i de følgende tre Aar. Fabrikens Modellører manglede dog ikke derfor plastiske Opgaver; thi der var nok af saadanne dels i de Figurer og Grupper, fra hvilke vi her foreløbig helt ser bort, dels i Laagfigurer, Grenehanke, Masker o. a. til Formernes Forsiring, derun- der de frit modellerede og malede Blomster, hvormed navnlig Portræt- Vaserne blev belagte, og som ingen Fabrik har udført smukkere, end den danske (Fig. 671—72). Medens disse Blomsterbelægninger sædvan- ligvis skyldtes en Modellør ved Navn Søren Preuss, er det utvivlsomt Luplau, Æren tilkommer for de ny- delige Genier eller Satyrbørn, der gærne smykker Laagene paa de gamle københavnske Vaser og og- saa genfindes paa de finere af Fa- brikens Terriner og Laagfade; thi Stilen er i disse ganske den samme som i dem, der smykker et notorisk Arbejde af ham, en Potpourri-Kruk- ke, hvoraf baade Rosenborg og Folke- museet har Exemplarer. Ogsaa en lille Potpourri-Krukke, til hvis Sok- kel et fløjtespillende Barn læner sig (Enkedronningens Samling, Museet i Bergen), er utvivlsomt af Luplau. Medens Fabriken saaledes i sin første Tid under dennes Indflydelse viste udprægede plastiske Tilbøjeligheder og heri fulgte de tyske Fabrikers Exempel, forblev den nogenlunde upaavirket af Sèvres’ mere maleriske Stil, som den iøvrig heller næppe havde magtet. Ovenfor nævntes farvede Fonds som Baggrund for Maleri i graa Ca- maïeu; synderlig anden Anvendelse gjorde Fabriken sjældent af de farvede Fonds, der i større Udstrækning formodentlig lige saa lidt vilde lykkes den som le bleu soufflé (»blaat besprøjtet«), der første Gang nævnes i 1781 i Forbindelse med de bekendte riflede Urtepotter (Fig. 673), paa hvilke dens Ujævnheder gærne er skjulte med Øjne eller Aarer i Guld. Ogsaa le bleu-de-Roi (»blaa Lazur«) anvendte man (fra 1782) med viseligt Maadehold, mest paa Kanter af Kopper (Fig. 677—