438
78), og ogsaa denne Farve overspandt man med Guld for at skjule
dens Mangel paa Jævnhed. En tredie Farve, hvori man heller ikke var
stærk, men som de mest sørgmodig anlagte af Tidens Sjæle her, som
andet Steds, formodentlig har fundet Smag i, var den sorte. I 1782
l-'ig 676. Af et Frokoststel med Portræter i brunt, forestillende berømte Malere.
Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbhvn., 1788. Saml. Erik Hasselbalch, København.
nævnes i Listerne første Gang »Blomstervaser med Genier i sort«, i
1783 to Potpourri-Vaser »med sorte Skjæfférstykker«, d. v. s. Schäfer-
eller Hyrde-Scener, og samme Aar »Tuschmaling med Genier i Skyer«.
En Farve, paa hvilken man først sent gav slip, skønt den i Forbindelse
med andre Farver altid er en slem Harmonifordærver, var Fabrikens
allerførste, den jærnrøde; den var Ondrup’s Yndlingsfarve, og med den
blev endnu et godt Stykke ind i 1780’erne navnlig Ruinlandskaber
(Fig. 664) og undertiden »antike Hoveder« malede. En egen, dog ogsaa
andet Steds fra kendt Dekoration kaldes i Fabrikens Lister »Quod-
libetz«; dermed skal aabenbart förstaas »quodlibet«, »hvadsomhelst«,
d. v. s. tilsyneladende hulter til bulter sammenkastede, men dog deko-
rativt ordnede og virkende døde Ting af allehaande Slags, der som
Regel maledes i Tuschtoner, undertiden dog ogsaa i levende Farver, og
paa hvilke der i dansk Privateje findes et særlig smukt Exempel i et
med 1783 dateret Frokoststel (Fig. 674). Vistnok Fabrikens egen Op-